Skab den grønne omstilling lokalt

Der er masser af muligheder for at skabe den grønne omstilling på lokalt niveau. Det kræver blot, at politikerne tør og ikke kvæler de gode idéer i vanetænkning og evig venten på Christiansborg. Sådan lyder udsagn i Altinget af Cecilia Lonning-Skovgaard og Morten Jung, hhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune, og markedschef, Dansk Erhverv.

Kommunerne køber samlet ind for svimlende 115 milliarder kroner om året. Heri gemmer sig en række lavt hængende grønne frugter, som bør høstes. Et velkendt og effektivt redskab til at høste de grønne frugter er standarder og miljømærker. Københavns Kommune har en miljømærkepolitik og arbejder derfor målrettet med at høste lavthængende grønne indkøbsfrugter – og med at flytte markedet i en grønnere retning.

Et af de områder, hvor det er lykkedes, er miljømærkede institutionsmøbler, som mere end 50 andre danske kommuner har valgt at tilslutte sig. Det har startet en positiv spiral med flere miljømærkede produkter og flere ansøgninger om certificeringer hos Miljømærkning Danmark. Miljømærkepolitikken er et godt sted at starte og viser, hvad potentialet er i at arbejde med standarder. Men skal vi for alvor rykke, skal vi blive mere ambitiøse med vores udbud.

Danmark halter efter med grønne minimumskrav. En reel grøn omstilling kræver, at vi tør tænke nyt. Her er grønne minimumskrav i forbindelse med udbud centralt. Læs videre her: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/lonning-skovgaard-bindende-maal-for-groenne-offentlige-indkoeb-kan-goere-en-forskel-i-klimakampen

Del dette med dit netværk: