Vilje og samarbejde kan flytte indkøb
Præsentation
Rikke Dreyer skriver om tendenser og aktuelle initiativer inden for bæredygtige indkøb på udbudsmedia.dk
Vilje og samarbejde kan flytte indkøb
Mit navn er Rikke Dreyer, og jeg tror på indkøb som et af mange redskaber til at sikre en mere bæredygtig udvikling. Jeg tror på, at dem der samarbejder vinder, at holdbare løsninger udvikles i fællesskab, og at det skal være enkelt for indkøberne at foretage bæredygtige indkøb.
Jeg tror på, at de ca. 370 milliarder, som det offentlige hvert år bruger på indkøb af varer og tjenesteydelser, kan rykke markedet i en grønnere og mere bæredygtig retning. Og for tiden kan jeg slet ikke få armene ned. Ikke alene er fokus på grønne og bæredygtige indkøb gået fra nul til hundrede på ganske kort tid – opfordringen til bæredygtige indkøb kommer også fra nye og uventede kanter: DJØF-bladet, skriver om det, DI har sat et mål om 80 % bæredygtige og grønne offentlige indkøb i 2025, og bæredygtig bundlinje var for første gang nogensinde på programmet, da de kommunale økonomichefer forleden var samlet til årsmøde i Aalborg (KØF 2020).
Tilsvarende har bæredygtige indkøb fundet vej ind i miljø- og klimapolitikkerne og til de 13 klimapartnerskaber, som skal bidrage med konkrete forslag til løsninger og teknologi, så Danmark når i mål med den ambitiøse målsætning om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030.
Bæredygtighed skrives ind i indkøbspolitikkerne, og miljø- og klimapolitikkerne sætter mål for bæredygtige indkøb. Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal købe grønt og bæredygtigt, men hvordan?
Udbud og indkøb skal være enkelt
Lad os starte med et reality check: Der er travlt i de kommunale indkøbsfunktioner, som i snit har 3-4 udbudskonsulenter, typisk med en økonomisk og juridisk baggrund, mere end 200 udbudspligtige indkøbsområder, der skal genudbydes hvert 4. år, samt mange andre opgaver – herunder kontraktstyring, compliance og erfaringsopsamling. Dertil kommer, at udbud både er svære og risikofyldte.
Der er med andre ord brug for værktøjer, der gør det så enkelt som muligt for de offentlige indkøbere at tage miljøhensyn i udbud, at kontrollere at kravene er opfyldt, at kommunikere miljøhensynene til brugerne, og at finde de miljørigtige varer på en given aftale; fx ved brug af miljømærker i e-handelssystemer.
Lad os bruge alt det, vi allerede har i værktøjskassen
Sådanne værktøjer findes heldigvis allerede og er taget i brug i mange indkøbsafdelinger. Værktøjerne er samlet på Den Ansvarlige Indkøber http://csr-indkob.dk/ og omfatter bl.a. forslag til miljø- og energihensyn i udbud, links til relevante miljømærker (fx FSC, Svanemærket og EU-Blomsten) og totalomkostningsberegnere (TCO-værktøjer). Det er dog langt fra alle, der kender Den Ansvarlige Indkøber, og jeg tror, der er brug for en relancering af værktøjerne, så de bringes endnu mere i spil. Det vil vi i Forum for Bæredygtige Indkøb meget gerne bidrage til.
”Bæredygtig udvikling er ikke en endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces”, skrev Brundtland-Kommissionen for snart mange år siden. Det gælder også bæredygtige produkter og løsninger. Det, der anses for være et bæredygtigt produkt eller en bæredygtig løsning i dag, overhales (forhåbentlig) i morgen af en endnu mere miljø- og klimarigtig løsning. Derfor skal værktøjerne løbende opdateres, ligesom der bør udvikles værktøjer på nye og væsentlige indkøbsområder til fx sygehusindkøb.
Dem, der samarbejder, vinder
Succes med grønne indkøb kræver samarbejde mellem mange interessenter, både interne og eksterne. Det er POGI (Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb) et godt eksempel på. Det samme er Københavns Kommunes initiativ til at indsamle interessetilkendegivelser fra mange offentlige indkøbere, så det var muligt at sende et massivt ønske til markedet om et større udbud af miljømærket legetøj, kontormøbler, arbejdsbeklædning og kontorartikler. Det giver genklang i markedet, når mange sender enslydende grønne krav.
Grønne og bæredygtige indkøb handler også om adfærd og omlægning til mere bæredygtige forbrugsmønstre. Her kan leverandørerne spille en vigtig rolle ved at gøre det let for brugerne at træffe miljørigtige valg og ved at understøtte den cirkulære økonomi, fx ved at tage udtjente produkter retur til genbrug og genanvendelse.
Hvad koster det?
I Danmark har vi købmandskab i blodet, og indkøbsafdelingerne bliver den dag i dag målt på de besparelser, de opnår på anskaffelsesprisen. Hvad det koster i transaktionsomkostninger, drift og bortskaffelse indregnes ikke. Når resultatet af årets indkøbsaftaler gøres op, trækker det fx ikke fra, hvis der er indkøbt energislugende belysning eller kemiske byggematerialer, som er dyre at bortskaffe, og som ikke kan genbruges.
Der findes ikke et entydigt svar på prisen for offentlige grønne indkøb, og det er vigtigt at huske på, at priser ikke er statiske. For jo flere, der efterspørger miljømærkede varer, des større bliver udbuddet – og jo lavere bliver priserne. Derved bliver de grønne produkter konkurrencedygtige. Det er én af pointerne i Miljøstyrelsens rapport: ”Undersøgelse af prisen for det offentliges grønne valg” https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-17-7.pdf)
Følg med på bloggen … til marts sætter jeg fokus på møbler😊