”LIVET ER FEDT” VS. BÆREDYGTIGHED

Er bæredygtighed ved at lave en gen-indspilning af ”livet er fedt”?

Det er over 20 år siden, at TV2 præsenterede et nyt livstilsprogram, hvor danskerne hver uge kunne følge med i helt almindelige danskeres kamp mod de mange kilo.

LIVET ER FEDT. Programmet fik navnet ”Livet er fedt”, og i anledningen af at det er 20 år siden, at programmet blev vist, har TV2 så lavet en re-union med de tilbageværende deltagere, hvor man følger op på, hvordan livet så er gået efter opholdet på Ubberup Højskole.

Jeg så ikke programmerne i 00’erne, men valgte så at se TV2’s re-union program, hvor man får indblik i, hvordan deltagerne oplevede kampen mod kiloene – og efter at have hørt deltagernes (og de såkaldte livsstilseksperter) refleksioner om 00’ernes tilgang til, hvordan de skulle omlægge hele deres verden, skrev jeg på en lille post-it note ”livet er fedt” ßà arbejdet med bæredygtighed?”.

Jeg vidste ikke helt præcis, hvordan sammenhængen hang sammen, men jeg var ret sikker på, at der til forveksling er tale om præcis de samme fejlslutninger ift. arbejdet med bæredygtige forandringer. Hvis vi sætter spot på ”Livet er fedt”, så var programmet bygget op omkring meget eksplicitte præmisser:

1. Liv eller død profetier – hvis ikke du taber dig, så bliver dit liv kort!
2. Deltagernes forandring var styret af eksperter – livsstilseksperter må jo vide bedst!
3. Der fokuseres primært kun på ét målbart parameter – kilo
4. Offentlige vejninger – vindere og tabere kåres til skue for alt og alle.

Resultaterne for deltagerne blev på den korte bane, at de alle tabte sig for derefter at tage det hele på igen. Effektfuldt på den korte bane, ja – bæredygtigt på den lange bane, nej. Og blev livet så fedt? Tjaaa, måske, men ikke på grund af det konstante fokus på kilo og offentlige vejninger som motivationsskaber.

VISSE LIGHEDER. Hvis du kigger på ovenstående præmisser  – og ser på den måde vi pt. arbejder med den bæredygtige omstilling af vores virksomheder, så synes der at være visse ligheder:

1. Liv eller død profetier – jorden går under, og din virksomhed vil gå bankerot, hvis ikke du bliver bæredygtig!
2. Virksomhedernes arbejde med bæredygtig forandring er styret af eksperter – bæredygtighedssproget, værktøjerne og de mange bøger/artikler er primært udviklet af eksperter
3. Der fokuseres primært kun på ét målbart parameter – CO2 udledning
4. Offentlig vejning? Flere og flere virksomheder skal fremlægge offentlige data for, hvor bæredygtige de er

Alle præmisserne er gennemsyret af en fuldbyrdet tro på objektiv rationalitet, som levende væsner kan have svært ved at forstå og skabe mening ud fra.

Tiden er en afgørende faktor, når vi arbejder med bæredygtighed. Den bæredygtige omstilling har en udløbsdato, men spørgsmålet er, om vi måske skulle skrue lidt ned for dommedagsprofetierne, ekspertvældet og co2-udregningsværktøjerne, og starte et sted, der giver mening for den enkelte virksomhed?

PROFETIER & SIGTE. Hvis tiden virkelig er så knap, som dommedagsprofetierne siger, hvad får os så til at tro, at vi har tid til at starte på bæredygtighedsprocesser, som skaber kortsigtede gevinster, men som ikke holder på lang sigt?

Virksomheder er ligesom mennesker levende organismer. Derfor bør vi måske anlægge en mere holistisk og simpel tilgang til bæredygtighed, der giver plads til små og mellemstore virksomheder, der ikke har kompetencer til at regne deres co2 udledning ud til CSR rapporten. Lad os nedtone ekspertsproget om scope 1, 2 og 3, for der er ikke rigtig nogen, der begriber det alligevel.

Vi må ikke lade tal blive målet i sig selv. Derfor skal vi arbejde mere holistisk med bæredygtig omstilling, hvor vi både kigger på vores produktionsmønstre, men også sætter fokus på at at ændre forbrugeradfærd, skabe nye interne budgetstrukturer samt udvikle nye måder at tænke ledelses- og medarbejderudvikling.

FØLG PENGENE & DROP DE SMARTE ORD. Er du i tvivl om, hvor din virksomhed skal starte – så plejer jeg at sige, at man skal prøve at følge pengene. Hvor bruger og tjener I jeres penge ift. jeres forretningsmodel? Chancen for at det er her, at I har det største bæredygtige potentiale vil være stor.

Det vigtigste er, at I gør noget, som I forstår, og som giver mening for jer. Drop de smarte ord om, hvor bæredygtige, I vil være 2030.

Og så var der jo lige det der med selverkendelsen fra 00’ernes ypperste livstilseksperter i førnævnte re-union program. Her krøb de alle til korset og grimmede sig over, hvordan de havde rådgivet og vejledt deltagerne ud fra helt forkerte forandringspræmisser. Som der afslutningsvis blev sagt ”i dag ved vi heldigvis, at vi skal have en mere holistisk tilgang til livstilsforandringer, hvis vi ønsker at skabe langvarige resultater”.

Det er jeg helt enig i – også når det kommer til bæredygtig forretningsudvikling.