Guld og grønne skove
Regeringens dugfriske strategi for grønne offentlige indkøb sætter en grøn retning for de kommende år. Ikke bare for statens indkøb, men også for regioner og kommuner. Strategien vil flytte fokus fra anskaffelsespris til totalomkostninger, og give os både guld og grønne skove. Det lovede miljøminister Lea Wermelin ved Årskonference for Bæredygtige Indkøb 2020.
Lige nu buldrer grønne offentlige indkøb så hastigt afsted, at jeg dagligt må knibe mig i armen for at sikre, at jeg er vågen og ikke faldet i søvn i baronens grønne seng. Der er tryk på og opbakning hele vejen rundt fra både regeringen og politikere i regioner og kommuner. Og i høj grad også fra borgerne, som forleden kom til orde på DR’s hjemmeside i forbindelse med artiklen ”Gladsaxe gør det: Tjek om din kommune tænker på miljøet, når de køber ind”. Her kunne man stemme ja, nej eller ved ikke til spørgsmålet ”Betyder det noget for dig, om din kommune tænker på miljøet?”. Mere end 2.000 danskere deltog, og svaret var et rungende JA (92%).
Grønne indkøb af alt fra mad, bleer og rengøring til møbler, børnehaver og barnevogne er da også noget, som mange af os er i berøring med i hverdagen – og som potentielt kan gøre en kæmpe forskel for miljø og klima. Alene på klimasiden medførte det samlede offentlige indkøb på 380 mia. kr. sidste år en drivhusgasudledning på i alt ca. 12 mio. ton; jf. regeringens strategi for grønne offentlige indkøb.
Der er stadig bump på vejen
Men der er stadig en række bump og barrierer, som skal ryddes af vejen, før vi kommer succesfuldt i mål. Det viser en helt ny analyse fra IDA. Ifølge analysen vurderer indkøbsansvarlige, at de væsentligste barrierer for grønne indkøb er, at bæredygtige indkøb generelt er for dyre, og at der mangler tid og kompetencer i indkøbsfunktionerne til at vurdere, hvad der er det mest bæredygtige valg.
De offentlige indkøbere efterlyser i analysen også nationale mål for andelen af grønne offentlige indkøb og værktøjer, der kan gøre bæredygtige indkøb lettere at gå til.
Strategien kommer som kaldet
Derfor kommer regeringens strategi som kaldet med mål for grønne indkøb af bl.a. miljømærkede produkter, økologiske fødevarer og brug af totalomkostningsberegninger.
Et af de helt konkrete mål i strategien er, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger, skal være certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten – eller leve op til tilsvarende krav i 2030. Til at begynde med bliver det obligatorisk for statslige indkøbere at sikre, at følgende varer er miljømærkede:
- Papirhåndklæder, toiletpapir etc.
- Rengøringsmidler
- Papir og tryksager
- Sæbe- og hygiejneprodukter.
Listen over produktgrupper med krav om miljømærkede indkøb opdateres årligt og udbygges på den måde løbende.
Mange offentlige indkøbere efterspørger allerede miljømærkede produkter. Og fx Region Midtjylland, Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune har vedtaget politikker og mål for miljømærkede indkøb. Dermed understøtter strategien en udvikling, der allerede er i gang i mange kommuner og regioner.
Og det er vigtigt. I praksis er der nemlig ikke tale om én stor offentlig indkøbsmuskel på 380 mia. kr. årligt, men om mange mindre indkøbsmuskler, som bruges ude i de forskellig offentlige styrelser, organisationer og institutioner. Men når mange stiller enslydende krav, kan der stadig opnås en stor effekt i markedet. Det har også betydning for prisen. Jo flere, der efterspørger miljømærkede varer, des større bliver udbuddet – og jo lavere bliver priserne.
Samtidig sendes et klart og tydeligt signal til markedet, så leverandører og producenter ved, i hvilken retning de skal investere og udvikle deres produkter. Derudover reduceres de administrative byrder for både leverandører og indkøbere, når miljøkrav ikke skal tænkes forfra ved hvert udbud.
Den konkrete indfasning af strategien skal ske i tæt samarbejde med de enkelte brancher, og virksomhederne skal varsles i god tid, inden der gennemføres udbud med krav om miljømærker. Her kan regeringen med fordel hente inspiration hos Københavns Kommune, som hvert år gennemfører en tidlig og fokuseret markedsdialog inden for to udvalgte vareområder for at øge udbuddet af miljømærkede produkter. Det kan du læse mere om her.
Endelig er Svanemærket stærkt kommunikativt, fordi det er kendt af mere end 9 ud af 10 danskere og både Svanemærket og EU-Blomsten er effektive værktøjer til offentlige indkøbere, da de ikke forudsætter viden og kompetencer inden for miljøområdet og samtidig er certificeret af en uvildig tredjepart.
Hvem løber med guldet?
Det gør den offentlige sektor. Fx har Gladsaxe Kommune opnået en driftsbesparelse på ca. 90.000 kr. årligt i et svanemærket børnehus forhold til et gennemsnitligt dagtilbud. Se hele casen i den fælleskommunale indkøbsstrategi.
Det gør leverandørerne. Fx målte Scandic for nogle år siden, at de i løbet af en tiårig periode havde sparet 175 millioner SEK alene på vand, el og affald som følge af deres licens til Svanemærket. Se hele casen her.
Det gør miljø og klima. Når kravene til Svanemærket og EU-Blomsten fastsættes, er det ud fra et helhedssyn. Det betyder, at alle relevante miljøbelastninger inklusive klima bliver inddraget, når der udvikles krav. Det sikrer reduceret klimabelastning uden at gå på kompromis med sundhed, biodiversitet, kemikalier og ansvarlig brug af jordens begrænsede ressourcer – på den måde har mærkerne allerede taget stilling til mange dilemmaer, så man som indkøber, ikke behøver at skulle veje forskellige indsatser op mod hinanden.
Guldet af 24 karat snupper de leverandører, der forstår at udnytte, at grønne krav fra kunder ikke blot er vejen til en enkelt ordre, men nøglen til grøn omstilling og en stærk markedsposition. For det er netop det, der sikrer, at danske virksomheder og danske produkter fortsætter med at være attraktive for både det nationale marked og for verdensmarkedet. Det er dantoy et godt eksempel på. Deres svanemærkede legetøj sælges i 45 lande herunder Kina. Tilsvarende har Nopa Nordic lanceret en stor svanemærket serie med rengørings-, opvaske- og tekstilvaskeprodukter til Kina.
Præsentation
Rikke Dreyer skriver om tendenser og aktuelle initiativer inden for bæredygtige indkøb på udbudsmedia.dk