Status for respekt for Udbudsregler?

– Jeg kender kun sagen (SKATs mangeårige manglende respekt af udbudsreglerne, red.) fra pressen, så det har jeg ikke grundlag for at udtale mig om. Det siger Kenneth Skov Jensen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til UdbudsMedia.dk.

Han fortsætter: Min generelle oplevelse er, at udbudsreglerne respekteres og anderkendes for deres formål. Vi har lige fået en ny dansk udbudslov, der samler reglerne for, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. Formålet med udbudsloven er at få skabt de bedst mulige rammer for, at offentlige indkøb kan foregå effektivt og hensigtsmæssigt og med lavest mulige transaktionsomkostninger for både erhvervsliv og myndigheder.

STOR OPGAVE. Kenneth Skov Jensen: – Nu ligger der en stor opgave i at få loven ud at arbejde. Så indkøbere og virksomheder landet over bliver fortrolige med udbudsloven og kommer i gang med at udnytte de nye muligheder. Loven giver bl.a. væsentlig bredere adgang til at anvende de fleksible udbudsprocedurer, der understøtter dialog og forhandling. Det bliver enklere at købe ind under EU tærskelværdierne. Ligesom virksomhedernes udgifter til dokumentation mindskes. Der vil naturligvis være en overgangsfase, hvor indkøbere og virksomheder skal blive fortrolige med de nye regler og metoder.

– Man kan ikke nødvendigvis gøre, som man plejer. Det kan fx vise sig, at opgaver, som man hidtil har udbudt på en bestemt måde, med fordel kan udbydes på en anden måde, slutter Kenneth Skov Jensen.

Del dette med dit netværk: