Byudvikling: Kystbyer og stigende havvand

Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har i december 2023 måned offentliggjort rapporten: ‘Man vil jo gerne en by – Indsigter fra 19 pilotkommuners arbejde med udvikling af kystbyer i lyset af det stigende havvand”.

Rapporten er udarbejdet som en del af projektet ‘Byerne og det stigende havvand’ med støtte fra Realdania i et samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Danmarks Tekniske Universitet – og har til formål at give et indblik i de danske kommuners arbejde med byudvikling og håndtering af oversvømmelser fra havet. Den er gennemført gennem samtaler med repræsentanter fra i alt 19 kommuner, der har fået støtte af Realdania til at udvikle helhedsorienterede løsninger i en serie af i alt 18 pilotprojekter. Samtidig er der gennemført feltbesøg med besigtigelse af by- og kystområderne i 15 af de 18 pilotprojekter.

Tænker ikke så meget på havet. Som udgangspunkt har pilotkommunerne stort fokus på stormflod som den primære udfordring, mens tilpasning til det stigende havvand er mere sekundær. Samtidig er der en prioritering af beskyttelse som den dominerende løsning frem for at imødekomme det at leve med vandet, tilbageføring i form af udfasning af bebyggelse samt friholdelse, som går ud på at undgå nybyggeri i områder, der er udsat for oversvømmelse. 1

3 ud af 18 kommuner står i en situation, hvor der skal tages stilling til, hvordan der skal byudvikles i lavtliggende kystnære områder som f.eks. tidligere erhvervshavne. Der sker dog en modningsproces i kommunerne, hvilket betyder, at forståelses- og løsningsrammen bliver nuanceret over tid, lige som der er en bevægelse fra teknologidiskussioner frem mod mere helhedsorienteret kystudvikling med et mere processuelt fokus.

Skal kigge længere ind i fremtiden Aktuelt slutter planlægningshorisonten i år 2100, mens en mere grundlæggende diskussion om den meget langsigtede byudvikling og de langsigtede klimatilpasningsbehov flere hundrede år ud i fremtiden endnu ikke er inddraget. Tilbageføring opfattes som en kontroversiel tilgang og indgår som udgangspunktet ikke aktivt som en del af løsningsrammen.

Sammenfattende arbejdes der i pilotprojekterne med relativt kortsigtet beskyttelse og stormflodssikring frem for langsigtet og dynamisk tilpasning af byerne til stigende havvand. Der er således behov for at udvikle viden og modeller, der kan kombinere fleretidsperspektiver og flere divergerende hensyn i planlægningen og udviklingen af kystbyer samt kystområder generelt.

Anbefalinger Danmark skal blive bedre til at:

• Læse landskabet i byudviklingsprocesser, så vi fremover kan undgå eller mindske oversvømmelser fra havet eller de negative konsekvenser ved erosion. Der er et potentiale i at bruge terrænforholdene og de underliggende hydrologiske betingelser som rammesætning for den fysiske udvikling og transformation af byerne.
• Tænke langsigtet, og dermed bliver bedre til at balancere de kortsigtede økonomiske gevinster og de langsigtede menneskelige og miljømæssige omkostninger, både lokalt og nationalt. Det er ikke nok at tænke få år frem i tiden, når det handler om stigende havvand. Det handler om at sigte mod flere årtier og gerne flere hundrede år.
• Tænke i dynamisk foranderlige byudviklingsprocesser, så fremtidens byer er tilpasningsdygtige i forhold til klimaforandringer og andre ændrede rammebetingelser. Som eksempel kan en højvandsmur give god mening på kort sigt, mens midlertidig byudvikling kan være relevant på mellemlang sigt. Men overvej samtidig, hvad der skal ske på lang sigt og hvordan der evt. kan skiftes spor over tid fra én løsningsramme til en anden.
• Arbejde med en national kompetenceopbygning, der understøtter systematisk videns- og relationsopbygning i forbindelse med udviklingen af kystbyer og andre kystområder.