Stor undersøgelse af arbejdsklausuler – vær med!

Kære indkøber/offentlige udbyder/ordregiver/ordregiver, tilbudsgiver og andre aktører

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igangsætter i dag en stor undersøgelse af arbejdsklausuler. Undersøgelsen inkluderer en spørgeskemaundersøgelse rettet mod alle, der har erfaring med arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, så både ordregivere, tilbudsgivere og andre aktører kan komme til orde. Har du 10 minutter til at udfylde spørgeskemaet? Alle besvarelser behandles anonymt.

  • Spørgeskemaet kan besvares til og med den 30. juni 2023.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter nu fokus på såkaldte arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Klausulerne stiller krav om, at medarbejdere skal sikres overenskomstsvarende løn- og ansættelsesvilkår, når de løser opgaver tilknyttet offentlige, udbudte kontrakter. Undersøgelsen udføres i regi af en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

Formålet med undersøgelsen er at afdække potentielle udfordringer og forbedringspotentialer i forbindelse med anvendelse af arbejdsklausuler. Til brug for undersøgelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i dag åbnet for et spørgeskema, som skal afdække, hvordan praktikere på tværs af Udbudsdanmark ser på arbejdet med arbejdsklausuler.

Et godt vidensgrundlag om anvendelsen af arbejdsklausuler kræver, at alle med konkret erfaring kan komme til orde. Kontorchef i Center for Offentlig Konkurrence, Kenneth Skov Jensen, opfordrer derfor både ordregivere og tilbudsgivere over hele landet til at deltage og tilføjer: – Hver enkelt besvarelse kan hjælpe med at skabe det mest nøjagtige øjebliksbillede af de aktuelle udfordringer og behov, der præger arbejdet med arbejdsklausuler anno 2023

Undersøgelsen kommer blandt andet omkring brugen af underleverandører, omkostningsdrivende elementer og kontrolformer. Deltagelse i spørgeskemaet giver dermed ordregivere, tilbudsgivere og andre aktører mulighed for at blive hørt i debatten og påpege potentielle udfordringer og behov i arbejdet med arbejdsklausuler. Besvar spørgeskemaet ved at klikke på linket:

Gå til spørgeskema om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter

Del dette med dit netværk: