Politiker set uden FNs verdensmåls-nål?

Der er en tendens til, at jo mere fokus klimaet får, jo mere unuanceret bliver debatten. Ingen branche eller virksomhed kan vide sig sikker, og det er store kræfter, der er på spil. Det skriver CEO Esben Lind i en LinkedIn artikel –

Vi er vidne til en ret usædvanlig udvikling i øjeblikket. Klima er på nul komma fem kommet på alles læber, og i medierne er antallet af klimarelaterede nyhedshistorier faktisk mere end fordoblet i år sammenlignet med sidste år. Udviklingen har gjort, at FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling pludselig er blevet hvermandseje til trods for, at de har 3-4 år på bagen. Meget sigende for udviklingen er en artikel i sidste uge på det satiriske medie Rokokoposten med overskriften ”Politiker set uden verdensmål-nål”. Det er jo nærmest utænkeligt, at danske politikere ikke siger ”FN’s verdensmål” i hver anden sætning og bærer en pin med de 17 farver.

Alle er vi vel enige om, at det er positivt, at der er kommet mere fokus på klimaet. Men der er en tendens til, at jo mere fokus klimaet får, jo mere unuanceret bliver debatten. Jeg bemærker blandt andet, at FN’s verdensmål ofte bliver kaldt ”klimamål” i den danske debat. Det er jo på flere måder forkert. Klima behandles først og fremmest i FN’s verdensmål nr. 13, mens de øvrige omhandler andre udfordringer under den brede betegnelse ”bæredygtig udvikling”. Det må skyldes, at vi i Danmark er så privilegerede, at vi kan tillade os at sætte lighedstegn mellem bæredygtighed og nedbringelse af CO2 (groft sagt). I andre steder af verden er der andre udfordringer, der er vigtigere, såsom bekæmpelse af fattigdom, ulighed, overbefolkning, krig, korruption m.v.

Det privilegerede skandinaviske syn på bæredygtighed er også en af årsagerne til den brede kritik af Greta Thunbergs tale til FN forleden. Hun skælder politikerne ud og siger, at de har tabt hendes generation. Men selvsamme politikere har bl.a. været med til at løfte en milliard mennesker ud af fattigdom de seneste 25 år, så måske kan man med rette sige First Things First. Det bliver også italesat i vores del af verden bl.a. af De Gule Veste i Frankrig under parolen ”Politikerne bekymrer sig om verdens undergang. Vi bekymrer os om månedens udgang”.

En anden uheldig tendens er den omfattende ”shaming” eller ”skam” på dansk. Flyv mindre, lad bilen stå, spis mindre oksekød, stop brugen af plastic osv. Alle disse formaninger har rod i sandheden, men som forbruger står jeg forvirret tilbage og ved ikke, hvad der er bedst at gøre. Det blev italesat af Barack Obama under hans besøg i Aalborg forleden, hvor han pointerede, at fakta kommer i alle mulige farver og former. Således også i klimadebatten, der er et vindue, der står vidtåbent for alle de interesseorganisationer, der ønsker at sætte fokus på egne mere eller mindre perifere dagsordener. Herved opstår myter om alt fra fødevarer til transportmidler, og politikerne, der jo heller ikke kan vide alt, lader sig derfor drive rundt i manegen.

Ingen branche eller virksomhed kan vide sig sikker, og det er store kræfter, der er på spil. I Sverige vurderer man eksempelvis, at ”flyskam” er den direkte årsag til et fald på 10-11 procent i indenrigstrafikken. I Danmark er indenrigstrafikken faldet med ca. 7 procent i år og nærmer sig det laveste niveau siden 2005. I praksis spreder klimadebatten sig som en steppebrand, og det ene øjeblik er det landbruget, der står for skud. I næste øjeblik er det industrien.

I de kommende måneder og år vil vi se, om det enorme klimafokus er en døgnflue på toppen af en højkonjunktur. Jeg er så gammel, at jeg tydeligt kan huske slutningen af sidste højkonjunktur i 2007 og 2008, hvor CSR var på alles læber. Det forsvandt dog meget pludseligt med finanskrisen, da barometret pegede på økonomisk krise, overlevelse og bevarelse af arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at klimadebatten er både bredere og dybere, og derfor er det en megatrend, som alle virksomheder bør forholde sig aktivt til.

På mit kontor får vi i disse måneder mange henvendelser fra virksomheder, der ønsker hjælp til at tale ind i en bæredygtig dagsorden. Jeg synes personligt, at det er positivt, at bæredygtighed er kommet mere ind på direktionsgangene, men jeg mener også, at det er vigtigt at forholde sig realistisk til både muligheder og risici. Bæredygtighed rummer mange nye forretningsmuligheder, men ”green” rimer også på ”Greenwashing”, og det er de færreste virksomheder, der kan tale ind i alle 17 verdensmål. Men alle kan gøre noget, og de fleste har også gavn af at kommunikere det, de gør.

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap