OJ Rådgivende Ing. bliver til Sweco

Med opkøbet af OJ Rådgivende Ingeniører, herunder OJ Brandrådgivning, tæller Swecos samlede byggeriforretning nu 855 rådgivere med en stærk lokal tilstedeværelse i de samme nærmiljøer som kunderne. Derved har Sweco markant styrket forudsætningerne for at spille en central rolle som rådgiver på alle typer af byggeprojekter i hele landet.

– Sammen har vi fået en styrket landsdækkende tilstedeværelse med de nødvendige muskler, der gør os i stand til at tilbyde en større portefølje af ydelser og kompetencer lokalt til vores kunder og løse alt fra de små opgaver til de største og mest komplekse projekter sammenhængende og gennemtænkt, siger Lars Bork, direktør for Byggeri Øst i Sweco.

Swecos samlede byggeriforretning beskæftiger sig med klassiske ingeniørdiscipliner inden for byggeri samt fagrådgivning inden for blandt andet bygherrerådgivning, bygningsdesign, byggeledelse og arbejdsmiljø, energi- og indeklima, LCA og EPD, commissioning samt brandrådgivning.

Del dette med dit netværk: