Ønskeliste: Flere private leverandører
Mere arbejdskraft, mindre trængsel, flere private leverandører og mindre bureaukrati … sådan lyder serhvervslivets ønskeseddel til de nyvalgte politikere i kommuner og regioner. Det viser DI-analyse. Analysen bygger på svar fra knap 7.800 danske virksomheder over hele landet, og den peger på de områder, som erhvervslivet mener, er det vigtigste, de nyvalgte politikere bør prioritere.
I DI’s analyse siger hver tredje virksomhed, at kommunerne bør prioritere indsatsen for bedre infrastruktur og den lokale transport. På andenpladsen kommer kommunernes indsats for at skaffe arbejdskraft – her mener 29 procent af virksomhederne, at de nyvalgte først og fremmest bør sætte ind.
Med i toppen af erhvervslivets ønskeseddel er også et ønske om brug af flere private leverandører i den offentlige sektor. – Erhvervslivet kan bidrage til at løse de offentlige opgaver mere effektivt og på den måde frigøre penge til bedre velfærd – f.eks. i ældreplejen. De private leverandører er hver eneste dag til eksamen hos deres kunder, og derfor er det helt afgørende for dem, at de kan levere kvalitet. Det kan også komme vores lokalsamfund til gode, siger DIs medlemsdirektør Anders Søndergaard Larsen