Bestyrelsesformand bliver forsyningsdirektør

NK-Forsyning A/S og datterselskaberne NK-Vand A/S, NK-Spildevand A/S og NKE-Elnet A/S og det fælles forsyningsserviceselskab Envafors A/S, som NK-Forsyning ejer sammen med SK Forsyning får ny chef pr. den 1. juni 2024.

Bestyrelsesformanden for gruppen af de nævnte seskaber Anders Gjesing tiltræder som ny administrerende direktør.

– Det er jo lidt utraditionelt, at valget falder på bestyrelsesformanden. Men gennem rekrutteringsprocessen, hvor et eksternt rekrutteringsfirma har bistået med processen, tests og evalueringen af kandidaterne, er både ansættelsesudvalget og bestyrelsen blevet bestyrket i, at Anders var dén i det stærke kandidatfelt, der bedst levede op til den kompetenceprofil, som vi efterspurgte til stillingen. Og så skal det jo ikke lægge ham til last, at han kender selskaberne fra en anden rolle, konstaterer Næstformand Lars Erik Clausen.

Anders Gjesing er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og executive MBA fra CBS og har senest taget efteruddannelse i bestyrelsesarbejde ved CBS, i ledelse af bæredygtig forretningsudvikling ved University of Cambridge og ledelse af cybersikkerhed ved Harvard University.

Del dette med dit netværk: