HOFOR: Solceller på kommunale bygninger

Solceller på skoler, plejehjem og idrætshaller skal sætte strøm til den grønne omstilling. 12 kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet HOFOR går sammen om at undersøge mulighed for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger. Det tværkommunale selskab vil være det første af sin art – og sætte fart på Danmarks grønne omstilling.

Solceller på skoler, plejehjem og idrætshaller, der sikrer grøn strøm i stikkontakten. Det er ønsket bag et nyt ambitiøst samarbejde, som en række kommuner har indledt sammen med HOFOR, hovedstadsområdets forsyningsselskab. De 12 kommuner bag samarbejdet er: Ballerup, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Glostrup, Ishøj, København, Rødovre, Vallensbæk, Tårnby samt Region Hovedstaden.

”I København vil vi rigtig gerne gøre brug af solens energi til grøn strøm, men tung jura og bureaukrati har længe spændt ben for at komme ordentligt i gang med solceller. Derfor er jeg glad for, at vi nu i samarbejde med HOFOR får undersøgt mulighederne for at danne et selskab, så vi forhåbentlig kan udnytte solens energi endnu bedre i den grønne omstilling af hovedstaden,” siger Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester (A) i Københavns Kommune.

Del dette med dit netværk: