Kritik af monopolmilliarder

Energispareordningen (ESO) giver elmonopolerne adgang til milliarder fra forbrugernes lommer via en skjult post på elregningen. Derfor er det vel ikke for meget forlangt, at håndtering af pengene skal kunne tåle dagens lys. Der er tale om et enestående tag-selv-bord. Sådan skriver Jette Miller i Altinget og hun fortsætter:

Desværre kan det konstateres, at ordningen er brugt til at malke forbrugerne. Derfor er det med god grund, at Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at foretage en grundig granskning af, hvordan også elmonopoler, som staten har indgået aftale med, har forvaltet deres opgave.

Spørgsmål til Dansk Energi:
Uanset om Dansk Energi bruger 8,1 millioner kroner på administration, som der står i regnskabet udsendt til medlemmerne, eller om det er Dansk Energis ‘nye’ tal på 6 millioner kroner (2015) som oplyst her på Altinget, så er der noget helt galt med prissætningen. Ingen af de øvrige aftaleparter under ESO bruger noget nær dette beløb. Overhovedet.

For at give en ide om størrelsesforholdet, så drives hele den samlede indsats og opgaveportefølje i en forening som Det Økologiske Råd med et sekretariat på 16 medarbejdere for i alt 9,3 millioner årligt (2015).

At tænke sig: Det Økologiske Råd kunne lønne og beskæftige 8-10 medarbejdere for det samme beløb, som Dansk Energi tager alene for deres administration af en enkelt tilskudsordning. Der er med andre ord noget helt skævt her.

Hvad det helt konkret er, som Dansk Energi bruger 6-8 millioner på i administration udestår det at redegøre for – herunder også, at administrationen er sket på et omkostningseffektivt grundlag, sådan som regelgrundlaget for Energispareordningen kræver

Hvis man intet har at skjule, kan det jo ikke være svært at træffe den rigtige beslutning om at lægge regnskaberne frem – herunder også de økonomiske bilag, som knytter sig til de konkrete udgiftsposter?

Ingen demokratiske kontrolprocesser.
Under normale omstændigheder vil en udgiftspost besluttet af vores politikere med et omkostningskrav til forbrugerne på 1,7 milliarder kroner årligt kræve åben debat og høring. Det er et fundamentalt demokratisk princip. Igen er der etableret særregler for ESO.

Ingen udover aftaleparterne, ministeren og embedsværket bliver hørt om den regning, de bliver sat til at betale – eller under hvilke vilkår.

Det gælder helt sædvanlige høringsparter som DI, Landbrug & Fødevarer, Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, TEKNIQ m.fl., som alle er sat uden for indflydelse og dermed demokratisk kontrol.

Aftaleparterne definerer selv rammer og regler
Når ordningen har udviklet sig til at være et enestående historisk tag-selv-bord, skyldes det blandt andet, at det er aftaleparterne selv, der i meget vid udstrækning selv definerer regler, som de efterfølgende skal efterleve – herunder også tilsyns- og sanktionsbestemmelser.

Et eksempel: I 2014 udtrækkes end ikke 1 procent af projekterne til stikprøvekontrol – og af denne undseelige procent konstateres der fejl i 37 procent af sagerne jf. tal fra Energistyrelsen.

Det er en helt uhørt fejlprocent på en tilskudsordning betalt af forbrugerne: Fejl i godt 4 ud af 10 projekter – og prøv lige at overveje, hvad konsekvensen er, hvis den stikprøve er repræsentativ?

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at der er så mange fejl, når brancheforeningerne har brugt store summer på kontrol og rådgivning oveni den egenkontrol og administration, som de enkelte selskaber også har udført?

Slutteligt er der ingen sanktioner knyttet til en eneste af de fundne fejl. Der er med andre ord ingen konsekvens af de mange fejl.

Tre spørgsmål til Dansk Energi
Hvad er der blevet af de mange millioner som bl.a. Syd Energi (12 millioner over fire år), SEAS-NVE (15 millioner over tre år), m.fl. har opkrævet hos slutkunderne under overskriften ‘energispareandel af Dansk Energi abonnement’?

Hvilken kontrol og tilsyn er der foretaget med de mange kontingentkroner, der er konteret som ‘administration’ af Energispareordningen?

Vil politikerne virkelig fortsat lade slutbrugerne betale for aktiviteter, som parterne ikke vil fremlægge dokumentation for – og som opkræves via skjulte poster på elregningen, og som tilmed burde være øremærket energispareaktiviteter?

Del dette med dit netværk: