Løft kvaliteten og spar penge

– Jeg har tidligere sagt, at jeg vil offentliggøre vores plan om konkurrenceudsættelse i løbet af foråret, men skal vi have en mere offensiv plan for, hvor mange offentlige opgaver, der skal konkurrenceudsættes, kan det ikke nytte noget, hvis staten ikke også er en del af den plan, siger Troels Lund Poulsen ifølge Børsen.

Dette udsættelse ærgrer DI, der dog også glæder sig over, at staten nu også vil blive omfattet.

– Det går meget langsomt fremad med kommunernes brug af private leverandører, og derfor er der behov for, at der snarest muligt bliver opsat konkrete mål. I DI foreslår vi, at 45 pct. af alle de offentlige konkurrenceegnede opgaver rent faktisk bliver udsat for konkurrence i 2025. Det er et realistisk mål, og det bør kombineres med udbudsstrategier, som forklarer, hvordan de offentlige institutioner vil øge konkurrenceudsættelsen, siger Mette Rose Skaksen.

Hun har desuden en række forslag til, hvilke statslige opgaver der med fordel kan konkurrenceudsættes. – F.eks. kan private vagtværn hjælpe politiet, statens it-opgaver og it-administrationen kan også løses af private. Derudover bør der, som aftalt i den politiske aftale bag den nuværende forhandlede jernbanekontrakt, snarest iværksættes en grundig udbudsanalyse, der kan fastlægge udbudsstrategien for togdriften frem mod køreplanskiftet december 2020. Der er mange muligheder og store muligheder for både at løfte kvaliteten og spare penge siger Mette Rose Skaksen.

Del dette med dit netværk: