SWECO VÆKSTER; OG CO2 REDUCERER

CO2-aftryk reduceret med 40%

I januar 2021 aflagde Sweco Danmark sit første klimaregnskab. Virksomheden har arbejdet med bæredygtighed og CO2-reduktion siden 2017, men har nu defineret 2020 som baseline for sine bestræbelser på at reducere CO2-aftrykket. Målet er at reducere med 60% i 2030 og blive klimaneutral i 2040. – Med klimaregnskabet kan vi se, hvor vi skal sætte ind for at bidrage mest til den grønne omstilling og følge op på, at vi når vores mål om klimaneutralitet. Jeg glæder mig over, at vi i perioden 2017 til 2020 har reduceret vores CO2-aftryk med ca. 40% til trods for, at vi i 2018 købte Årstiderne Arkitekter og dermed fik yderligere energiforbrugende ejendomme i porteføljen. Reduktionen skyldes primært, at vi er flyttet til vores moderne DGNB-certificerede domicil i Ørestad og nu får 98% af vores strøm fra danske, certificerede vindmøller, siger Dariush Rezai, CEO for Sweco.

I det hele taget går det fremad – også økonomisk for Sweco, og 2021 er startet fornuftigt, og der rekrutteres nu til alle dele af forretningen. 2020 var et udfordrende år for arkitekt- og ingeniørvirksomheden, der alligevel formåede at løfte omsætningen og vokse i organisationen. Omsætningen stiger med 4% til 1,3 mia. kr., mens indtjeningsevnen fastholdes i niveauet 8%. – Vi har oplevet modvind, men ikke nedgang, siger CEO Dariush Rezai, der sender en stor cadeau til medarbejderne for at arbejde sig ud af de udfordringer, som 2020 bød på.

Del dette med dit netværk:

Skriv en kommentar

avatar