2 minutter i gigantisk spildevandsudslip!

Klokken er to minutter i 290 millioner liter spildevand. Og det selvom, der angiveligt ikke er lavet forvaltningsfejl, der gør det muligt at trække en tilladelse til udledning af 290.000 kubikmeter spildevand direkte og ufiltreret i Øresund Det kan der  ikke umiddelbart ændres på, lyder en konklusion i en orientering til teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). Borgmesteren vil det dog anderledes – og er sikker på, at flertallet i teknik- og miljøudvalget vil bakke hende op

Det er Forsyningsselskaberne Hofor og Npvafors, der har fået tilladelsen til at udlede spildevandet. De har nu meddelt, at udledningen af spildevandet er udskudt til oktober. Fagfolk og miljøorganisationer kritiserer flittigt, at kommunen har givet tilladelsen til at udlede denne mængde urenset spildevand.

Risiko for opblomstring af alger, ødelægge af livsgrundlaget for havets bunddyr, lyder en del af kritikken – og også mange badende i Øresund så pludselig deres badetur i hvad der i gamle dage blev kaldet for “Pløresund” truet. Årtiers kamp for et rent Sund og en ren Københavns Havn, som man endda kan bade i, er truet.

Også Christiansborg er vakt til live. Der er indkaldt til samråd om sagen. Radikale Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt (DF) har kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd. Hun har dog ingen indflydelse på den kommunale beslutning, forklarer hun.

Del dette med dit netværk: