Ny direktør

Socialforvaltningens nye direktør har bl.a. en fortid i Socialministeriet og Socialforvaltningen i Aarhus at trække på. Mikkel Boje er 36 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2006. Mikkel kommer fra en stilling som strategichef i Rigspolitiet, hvor han har været siden 2015. Her har han bl.a. haft ansvaret for at indføre en ny strategimodel i Rigspolitiet. Tidligere har Mikkel arbejdet i Aarhus Kommune, Socialministeriet, Justitsministeriet og Struensee & Co. 

– Mikkel forener alle de personlige kompetencer, vi har været på udkig efter, med en stor indsigt i socialområdet, så vi er meget begejstrede for at få Mikkel med i direktionen. De politiske målsætninger for socialområdet i København er store. Det stiller store krav til os på både den korte og den lange bane. Vi har derfor søgt en direktør, der både kan sætte den strategiske retning og eksekvere benhårdt fra dag et, siger adm. direktør i Socialforvaltningen, Nina Eg Hansen.

Mikkel Boje vil indgå i en 3 mand stor direktion sammen med adm. direktør Nina Eg Hansen og direktør Anders Kirchhoff.

Del dette med dit netværk: