KFST ny vicedirektør

Jesper Gregers Linaa er udnævnt som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i De Økonomiske Råds sekretariat.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil Jesper Gregers Linaa blandt andet skulle arbejde med styrelsens konkurrence- og forbrugeranalyser samt have fokus på forbruger- og udbudsområdet. Hans fremtidige hjemmebane bliver således det tværfaglige felt mellem økonomi og jura. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ansvaret for udbudsloven og flere forbrugerbeskyttende regler. S

Jesper Gregers Linaa indtræder i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktion 1. november 2022. Direktionen består i øvrigt af direktør Jakob Hald, vicedirektør Tine Rønde og vicedirektør Jacob Schaumburg-Müller. Jesper Gregers Linaa afløser Mette Rose Skaksen, der i dag er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

Del dette med dit netværk: