ISS politianmeldt efter milliardudbud

Det er ikke just daglig kost, at en brancheforening melder en storaktør for lovovertrædelse efter milliardudbud

Konkret handler det om SikkerhedsBranchen, der har anmeldt ISS for overtrædelse af vagtloven efter Bygningsstyrelsen har accepteret deres tilbud i et udbud til 1,5 milliarder kroner.

Baggrunden er, at Bygningsstyrelsen og ISS Facility Services A/S har indgået en kontrakt om tredje bølge af Statens Facility Management. En aftale til 1,5 milliarder kroner. Aftalen rummer flere ydelser herunder vagt og sikkerhedsydelser. I den forbindelse har Bygningsstyrelsen set bort fra, at ISS Facility Services A/S ikke har den lovpligtige autorisation som vagtvirksomhed til trods for, at der i udbuddet står: ”Leverandøren […] skal være i besiddelse af de for opgavens udførelse nødvendige autorisationer”.

– SikkerhedsBranchen har derfor anmeldt ISS Facility Services A/S til politiet og vi forventer, at Bygningsstyrelsen agerer på de oplysninger, vi har givet dem, om ISS’ overtrædelse af vagtloven”, lyder det fra Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i SikkerhedsBranchen.

Del dette med dit netværk: