COWI – grøn kurs styrkes

COWI udvider koncernledelsen og fjerner et ledelseslag for at styrke sin strategieksekvering.  

COWI styrker koncernledelsen, så der er flere kræfter til at eksekvere på COWIs strategi, som har den grønne omstilling i fokus.

– COWI har leveret omkring ti procent organisk vækst de seneste år og står stærkt trods volatile markedsforhold. Verden forandrer sig hastigt, både for vores kunder og os. Vi vil bistå vores kunder og partnere så stærkt som muligt i deres omstilling til en mere bæredygtig verden, hvor den teknologiske udvikling, grøn energi og mere bæredygtige materialer bliver stadigt vigtigere. Derfor har vi brug for en enkel ledelsesstruktur og en endnu stærkere koncernledelse,” forklarer Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO.  Han uddyber: – Lederne af vores fire geografiske forretningsenheder samt lederne af HR og vores ingeniør- og designcentre bliver i fremtiden en del af koncernledelsen. Det betyder, at vi endnu hurtigere og mere effektivt kan opfange signaler og træffe beslutninger.

Som konsekvens har vi samtidig valgt at nedlægge rollen som koncerndriftsdirektør (COO). Efter gensidig overenskomst, og når overdragelse er gennemført, forlader den nuværende COO, Rasmus Ødum, COWI efter 15 år i direktionen.

– Det er ikke nemt at sige farvel til Rasmus, som har været en dybt engageret og særdeles dygtig kollega gennem mange år. Han står fadder til mange af de initiativer, der har gjort COWI i stand til at gennemføre udfordrende projekter. Jeg vil gerne takke Rasmus for hans mange uvurderlige bidrag til COWI gennem årene, slutter Jens Højgaard Christoffersen.

Del dette med dit netværk: