Små udbud belaster

Chef for PR-bureau: Samfundsmæssigt spild!

John Pedersen – adm. direktør for landets største PR-bureau, Operate kritiserer i Børsen de offentlige udbud. Operate har alene i år brugt 1-3 mio. kr. på at jagte offentlige opgaver med så mange bydere, at de drukner i mængden: – Det er både samfundsøkonomisk og for virksomhederne helt skørt at bruge så mange ressourcer på det, lyder kritikken fra John Pedersen.

Problemet er, at det er hurtigere for det offentlige blot at sende det bredt ud i stedet for selv at afsøge markedet for kvalificerede leverandører, siger John Pedersen til Børsen: Og virkeligheden er, at de blot belaster en masse andre, for det er ikke hurtigere for virksomhederne at foretage afsøgning.

Transaktionsomkostningerne for både bureauer og udbydere skulle mindskes. Begrænsede udbud – hvor bureauer søger om prækvalificering, og 3-5 bureauer vælges til finalen – skulle fremmes, men det er gået den stik modsatte vej fra 2. halvår 2015 til 1. halvår 2016: Begrænsede udbud udgjorde næsten 40 pct. af annoncerede udbud inden for rådgiverbranchen til nu under 20 pct.

Den nye udbudslov stiller skærpede krav i begrænsede udbud ved, at al udbudsmateriale, herunder evalueringsmetoden, skal fremlægges allerede ved offentliggørelsen af udbuddet. Dette har formentlig ført til, at udbudsformen fravælges, og at udbuddene gennemføres som åbne offentlige udbud, konstaterer DI i en aktuel analyse.

Del dette med dit netværk: