Facility Management – kandidat til bedste udbud 2017

Udbud af Facility management

Interessenterne i udbuddet er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS Facility Services A/S.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har udbudt Facility management af Forsvarets ejendomme i øst og vest Danmark.

Udbuddet er gennemført som konkurrencepræget dialog og har haft fokus på, at opgaverne skulle løses nytænkende og effektivt. Tilbudsgiverne har derfor haft lejlighed til at byde ind med viden og know-how inden og i udbudsprocessen. Den udbudte aftale er udformet som en partnerskabsaftale, der har særligt fokus på, at Ejendomsstyrelsen og vindende tilbudsgiver (ISS) har fælles interesser i at finde gode, innovative løsninger, der sikrer brugernes tilfredshed samtidig med, at opgaven løses så effektivt som muligt.

Der skabes i kontraktperioden et reelt partnerskab ved at centrale medarbejdere hos Ejendomsstyrelsen og ISS får fælles arbejdssted, hvor der arbejdes på at opbygge en partnerskabskultur. Den fælles målsætning for partnerskabet er Forsvarets overordnede mission: ”Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed”. Det løfter ambitionsniveauet for samarbejdet og skaber et fælles, overordnet mål og mission.

Udbuddet har været velplanlagt og professionelt gennemført og der er lagt vægt på kvaliteten af tilbudsgivernes løsning, fremfor tilbudsgivernes pris, for derved at sætte fokus på en effektiv og innovativ løsning til gavn for brugerne.

Vinderen af Danmarks Bedste udbud 2017 offentliggøres på IKA Årskonferencen den 6. februar 2018 i København.

Læs mere om http://www.ika.dk/index.php?

Del dette med dit netværk: