222 hoteller på ny SKI-aftale

222 hoteller på tværs af hele Danmark vundet plads på ny SKI-aftale. Udover den brede dækning giver aftalen rig mulighed for at gøre dit hotelophold grønt og bæredygtigt.

Fra den 12. juni 2023 bliver det igen muligt at købe hotelovernatninger på en SKI-aftale. Da træder den nye 16.06 Hotelophold nemlig i kraft med 222 hoteller, der dækker hele Danmark. Aftalen er målrettet de statslige organisationer og kan også frit benyttes af kommuner, regioner og andre offentlige organisationer. Aftalen er i forhold til den tidligere aftale udvidet med flere hoteller. Derudover spreder de tildelte hoteller sig jævnt udover landet. Særligt i Vestjylland og på Lolland-Falster er dækningen forbedret på den kommende aftale.

Hoteller i alle dele af Danmark. Bred dækning på hotelaftalen er vigtig, når ansatte fra stat, kommuner og regioner rundt om i landet skal samles til kurser, uddannelser, konferencer og videndeling. Derfor har det været vigtigt for SKI og den gruppe af repræsentanter fra de offentlige organisationer, der har været med til at udvikle aftalen, at få en aftale med hoteller bredt fordelt i hele Danmark: – Det har været en høj prioritet for de offentlige kunder, at aftalen blev landsdækkende, og vi er glade for, at det er lykkedes at få hoteller med på aftalen i de dele af Danmark, som ikke tidligere har været dækket, fortæller Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.

Del dette med dit netværk: