Aalborg dropper grønne energianlæg

Det handler om varme fra renset spildevand. Fremover kommer du måske til at varme dit hus op med fjernvarme, der er lavet af energi fra renset spildevand. Sådan lød det glade budskab i Aalborg for bare godt et halvt års tid siden – det var nyheden om et anlæg, der skulle stå færdigt i 2024, og ville kunne levere varme svarende til 1300 parcelhuses årlige varmeforbrug. I tillæg var et endnu større projekt også i støbeskeen. På Renseanlæg Vest ville der således være mulighed for at opnå helt op til 20 megawatt fjernvarme ved at udnytte varmen i det rensede spildevand.

Nu er tonen mere afdæmpet: I stedet for at hive energien ud af spildevandet bliver det nu  i renset form sendt ud i fjorden. I Aalborg droppes indsatsen, der kunne give tusindvis af boliger billig varme

Årsagen er et nyt prisloft på overskudsvarme, som Folketinget har indført, betyder, at projektet, der årligt ville reducere CO2-udledningen med 21.000 ton, nu kan skylles direkte ud i lokummet. – Vi vil simpelthen komme til at køre med underskud på sådan et projekt, siger teknisk direktør i Aalborg Forsyning, Jesper Høstgaard-Jensen til Nordjyske.

Del dette med dit netværk: