Ja tak til tårnhøje affalds-ambitioner

Ja tak til tårnhøje ambitioner om 80 procents genanvendelse af plastaffaldet i 2030, lyder melding fra DI. Skal ambitioner om en klimaneutral affaldsssektor i 2030, skal cirkulær økonomi realiseres og skal affaldskurven knækkes, så genbrug øges til fordel for mindre spild og mindre affald, så er et afgørende første skridt kravet om, at alle husstande skal sortere affaldet på samme måde på tværs af kommunegrænser, mener organisationen.

Sortering af affald skal strømlines i hjemmet og på arbejdspladsen. Og det uanset hvilken kommune, at man lige hører til. Der skal sorteres efter samme 10 typer af affald, som er mad -, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstil-, restaffald samt fødevarekartonner og farligt affald ved alle husstande i alle kommuner.

  • Der skal i langt højere grad investeres i og bygges genanvendelsesanlæg frem for forbrændingsanlæg. Danmark skal have færre og mere effektive forbrændingsanlæg og begrænse importen af udenlandsk affald
  • Der skal udvikles ny, grøn teknologi – dette ved at sende behandling af genanvendeligt affald skal i åbent udbud

Sådan lyder enkeltkomponenter i DIs opskrift. – I dag er det op til de enkelte kommuner at beslutte, hvordan affaldet skal indsamles. Men hvis der  skal være økonomi i at genanvende meget mere plastik, glas og metal, er det nødvendigt med store mængder ensartet materiale. Derfor er det rigtigt set, at regeringen vil pålægge kommunerne at indsamle på samme måde, siger Karin Klitgaard, chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI.

Regeringen sætter kun mål for genanvendelse af plast, lad os også sætte mål for genanvendelsen af andre typer affald end plastik. Det er naturligvis yderst vigtigt, at vi genanvender mere plastik. Men vi skal også være ambitiøse i forhold til alt det andet affald, siger Karin Klitgaard.

– Det er afgørende, at vi får skabt en affaldssektor, der er gearet til at recirkulere affaldet til nye produkter. Virksomhederne står klar til at investere i sorterings- og genanvendelsesløsninger, og med regeringens udspil får de muligheden, siger hun.

Karin Klitgaard: – Det vil skabe en god overgang til 2025, hvor producenterne får ansvaret for emballageaffaldet. I dag genanvender vi kun 18 procent af den plastik, vi bruger i husholdningerne. Det kan og skal vi gøre bedre, så materialerne kan blive til nye kødbakker eller plastikfolie.

Del dette med dit netværk: