Lekolar & NYE MØBELAFTALER 03.13

NYE AFTALER: Lekolar, vinder af aftaler på
både daginstitutionsmøbler og skolemøbler

Den 15. maj 2017 trådte en ny 4årig SKI-aftale i kraft. – Tidspunktet er helt perfekt. Sådan siger Bent Bruun, som er adm. direktør hos Lekolar i Danmark.  – Vi har gennem længere tid forberedt os grundigt til at blive den nye møbelleverandør til SKI på både skole- og daginstitutionsmarkedet – og han fortsætter: – Lekolars nordiske møbelafdeling har i samarbejde med flere eksterne fagpersoner – bl.a. en pædagogisk konsulent, indretningsarkitekter og farvespecialister – udviklet et helt nyt koncept for måden at tænke indretning på. Tidligere i foråret lancerede vi det nye koncept, som handler om indretning til de varierende læringssituationer.

Lekolar`s personale er uddannet i konceptet og vi står klar til at hjælpe vores kunder i både skoler og daginstitutioner med nye, spændende indretningsprojekter, både i eksisterende lokaler og nybyggeri – også projekter som skal stå klar til ny skolestart i år, da vi har mange produkter, som har kort leveringstid.

– Med et landsdækkende korps af kompetente konsulenter, som kan bistå vores kunder med faglig hjælp, rådgivning og indretningsforslag, er vi klar til at blive den foretrukne leverandør til daginstitutioner og skoler. Vi er utroligt stolte over, at det er lykkedes os at vinde de to nye SKI-aftaler på møbler. Og at vi er nr. 1 i kaskade-modellen*, slutter Bent Bruun.

(*Lekolar vandt SKI ved at score højest point på en kombination af pris, kvalitet og sortiment. Kaskademodellen indebærer, at SKI-kunderne som udgangspunkt skal tildele deres ordrer til nr. 1 i modellen.)

Del dette med dit netværk: