Aleris på opkøb

Med et tættere offentligt-privat samarbejde kan vi hjælpe mange flere danskere til mental sundhed i tide. Vi står i en mental sundhedskrise, og vi skylder alle dem på ventelisterne, at vi bruger den fulde kapacitet i både offentligt og privat regi.

Det er velkendt, at vores mentale sundhed i Danmark har brug for et løft. Især er der alt for mange børn og unge i mistrivsel, og de står med udsigt til lange ventelister, når de endelig søger hjælp. Aleris er klar til at tage udfordringen op og være en aktiv medspiller til at sikre rettidig behandling.

Med opkøbet af den velrenommerede PPclinic tager Aleris et stort skridt mod at sikre den kapacitet, der er brug for inden for mental sundhed og ruster sig dermed til at spille en større rolle i varetagelsen af danskernes mentale helbred. Når vi i disse år lægger fundamentet til fremtidens sundhedsvæsen, er det helt afgørende med et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører. Det skal sikre hurtig udredning og behandling, hvor patientens behov er i centrum, og behandlingen er klar hurtigt – uanset hvor man behandles.

Michael Gram Kirkegaard, CEO i Aleris Danmark understreger, at Aleris og PPclinic sammen kan blive en aktiv medspiller for det offentlige sundhedsvæsen i indsatsen for at opnå bedre mental trivsel i Danmark – PPclinic kommer med en stor og anerkendt erfaring og ekspertise inden for såvel psykologien som psykiatrien, og jeg ser et stærkt fagligt match og gensidigt fokus på at levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Sammen kan vi indfri vores ambitioner om et stærkt 360 graders sundhedstilbud til gavn for danskerne, siger Michael Gram Kirkegaard, CEO i Aleris Danmark

Del dette med dit netværk: