UK: Forenkling af offentlige indkøb

UK sletter ligefrem de fire EU-ordninger for offentlige indkøb. De erstattes med en enkelt ordning, der vil gælde for alt, hvad den offentlige sektor køber ind. Det vil øge konkurrencen og reducere de administrative omkostninger, lyder meldingen.

Ifølge briterne er der mere end 350 komplicerede og bureaukratiske regler for offentlige udgifter til indkøb. Alle disse forsvinder nu – og det reducerer omkostningerne for virksomhederne og den offentlige sektor, samtidig med at det fremmer innovation, der gør det muligt for den offentlige sektor at skræddersy deres indkøb. Mere end 350 EU-regler vedrørende offentlige indkøb og forbrug er ved at blive beskåret. De fire EU-forordninger for offentlige indkøb erstattes af én. Der vil være flere forhandlinger, det vil være lettere at udelukke leverandører – og gennemsigtighed bør kendetegne alle indkøbsprocesser. Et særskilt tilsyn skal sikre, at de nye regler og gennemsigtighedskravene bliver overholdt. Sådan lyder nogle af ingredienserne i de nye britiske indkøbsregler iflg. vores norske kolleger på Anbud 365.

Efter forlydener etableres en ny digital platform, hvor alle interesserede leverandører kan indtaste data og detaljer, der kan genbruges i alle udbud. Hertil kommer en platform, hvor leverandører kan finde alle muligheder og udbud ét sted. Små og mellemstore leverandører vil i højere grad end nu nyde godt af hurtigere betaling. VALUE FOR MONEY aliaas “værdi for pengene” er den højeste prioritet. Det betyder i de nye britiske regler, at kunder i den offentlige sektor bør tage hensyn til nationale strategier såsom jobskabelse, bekæmpelse af klimaændringer og styrkelse af leverandører. Under en vis tærskel bør det også være muligt at reservere kontrakter til nationale leverandører, små og mellemstore virksomheder og sociale iværksættere.

Læs videre hos vores norske kolleger Anbud 365: Storbritanniens nye udbudsregler: Skærer mere end 350 EU-regler – Tender365 (anbud365.no)

Del dette med dit netværk: