UDBUDSLOVEN EVALUERET

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evalueringsrapport om udbudsloven der trådte i kraft 1. januar 2016 er offentliggjort. Evalueringen viser blandt andet, at udbudsloven samlet set har bidraget til at skabe mere klarhed over reglerne for offentlige indkøb og udbud.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, siger:

  • Vi kan konstatere, at der samlet set er tilfredshed med udbudsloven, som blev indført i 2016, men også at loven kan forbedres på nogle områder. Evalueringen er overdraget til erhvervsminister Simon Kollerup med henblik på, at ministeren kan tage stilling til den videre politiske proces, og bliver nu offentliggjort.
  • Der er tale om en faglig evaluering af udbudslovens bestemmelser. Vi har undervejs modtaget mange gode og konstruktive bidrag fra repræsentanter fra tilbudsgiver- og ordregiversiden.
  • Udbudsreglerne er forankret i reglerne for det indre marked og skal blandt andet sikre ligebehandling og gennemsigtighed samt modvirke for eksempel korruption. Reglerne bidrager til effektiv konkurrence om de opgaver, der ønskes varetaget af private aktører.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu offentliggjort evalueringen. Den viser blandt andet, at op mod 80 procent af ordregiverne er helt eller overvejende enige i, at loven understøtter mulighederne for effektiv konkurrence, og godt 90 procent af dem har tilkendegivet, at loven understøtter ligebehandling af tilbudsgiverne.

På baggrund af de indkomne bidrag fra interessenterne fokuserer evalueringen på følgende temaer: Små- og mellemstore virksomheders deltagelse i udbud; ændringer i udbudsmateriale og indgåede kontrakter; fleksible udbudsprocedurer; ESPD og dokumentation, rammeaftaler, sortimentsudbud og dynamiske indkøbssystemer; udelukkelser og self-cleaning; indkøb under tærskelværdier samt samfundsansvar ved offentlige udbud.

Inden for hvert af de udvalgte temaer vurderes de centrale udfordringer og løsningsmuligheder i henhold til den eksisterende udbudslov og de EU-retlige rammer.

Rapporten er nu overdraget til erhvervsminister Simon Kollerup, som vil forestå den politiske opfølgning af evalueringen.

DI MENER:

DIs kommentarer til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evalueringsrapport om udbudsloven.

Evalueringen har været undervejs siden starten af 2019 og bygger bl.a. på anbefalinger fra Forum for Offentlig-Privat Samspil, som DI er den del af.

Fleksible udbud giver plads til de innovative løsninger. Forummets anbefalinger går bl.a. på at sikre større fleksibilitet i udbudsprocesserne og lette de små- og mellemstore virksomheders adgang til at deltage i de offentlige udbud.

– Vi har overordnet set en god udbudslov, som sætter klare rammer for konkurrencen i de offentlige udbud. Men virksomhederne oplever fortsat, at rummet for at byde ind med kvalitet og nytænkning af opgaverne reelt er meget begrænset. Derfor er det positivt, at man i evalueringen har lyttet til anbefalingerne om at øge anvendelsen og vejledningen i brugen af de fleksible udbudsformer, som i dag benyttes alt for sjældent, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

Behovet for større fleksibilitet gælder også mulighederne for at foretage ændringer undervejs i udbudsprocessen samt i igangværende kontrakter.

– I dag er det sådan, at hver fjerde EU-udbud bliver annulleret, eksempelvis fordi ordregiver finder fejl i materialet og må starte forfra. Det er en dyr og bureaukratisk praksis både for ordre- og tilbudsgiver, så vi ser et kæmpe potentiale i også på dette område at få udnyttet og styrket fleksibiliteten, siger Jakob Scharff.

Manglende fokus på at løse SMV’ernes udfordringer

Ifølge Jakob Scharff kan de fleksible udbudsformer også fungere som løftestang for at lette de små- og mellemstore virksomheders adgang til de offentlige udbud.

– SMV’erne oplever en række udfordringer i forbindelse med deltagelse i de offentlige udbud, og vi ser også eksempler på, at de bliver forbigået ved udbud under tærskelværdierne. Her kan man i rapporten godt savne et større fokus på, hvilke konkrete initiativer, der kan imødekomme de mindre virksomheders behov. Fra DI’s side har vi eksempelvis fremhævet mulighederne for at reservere pladser til SMV’er i prækvalifikationen i de fleksible udbudsprocedurer samt ordregivers offentliggørelse af udbudsplaner og brug af leverandørlister, siger han

Lovforslag på vej

Evalueringsrapporten skal danne grundlag for et kommende forslag til en revidering af udbudsloven. Ifølge regeringens lovprogram skulle lovforslaget være fremsat i februar 2021, men forventes nu først klar i efteråret.

– Udbudsloven fra 2016 har givet os et godt udgangspunkt, men der er fortsat plads til forbedringer. Vi ser derfor frem til en fortsat god dialog med regeringen og andre parter om, hvordan en revideret udbudslov kan skabe endnu bedre rammer omkring et stærkt offentlig-privat samarbejde i Danm

Del dette med dit netværk: