Strammer “grøn skrue”

Det handler om SKI’s nye computeraftale 50.40 Computere og it-tilbehør. Med et bredt sortiment af miljømærkede produkter og leveringsmekanismer, der skal fremme en grønnere indkøbsadfærd, har SKI lagt sig i selen for at give offentligt it et skub op ad den bæredygtige trappe. Ny leverandør på aftalen er COMM2IG, der fra september skal levere de mest efterspurgte computere til de offentlige organisationer.

Det bliver COMM2IG, der fremover skal levere computere, tastaturer og andet nødvendigt tilbehør samt tilknyttede ydelser til en lang række offentlige organisationer. På den nye aftale er staten, 84 kommuner, en region og en række andre organisationer gået sammen om at udbyde computere til administrativt arbejde og til landets skoleelever.

– Det er lykkedes os at forme en aftale, der dels imødekommer behovet for et bredt sortiment af computere, dels sætter nye, høje krav til bæredygtighed i værdikæden – dels sikrer kunderne attraktive og konkurrencedygtige priser.  Det er en rigtig god aftale og resultatet af et konstruktivt samarbejde mellem kunder, marked og SKI, siger Christian Lunding, der er udbudsdirektør i SKI.

Aftalen består af et standardiser et sortiment inden for computere og tilbehør til administrative arbejdspladser fra producenterne Lenovo og HP samt de mest efterspurgte skolecomputere til elever på uddannelsesinstitutioner.

Del dette med dit netværk: