Ideologi bremser høst af milliardgevinst!
– Det er da slående, at det offentlige insisterer på at fastholde rollen som ”altmuligmand” og ser stort på de mulige økonomiske gevinster, siger DI-branchedirektør Jakob Scharff
Af redaktør Gert Kyster, UdbudsMedia.dk
DI efterlyser en forpligtelse til at konkurrenceudsætte udbudsegnede offentlige opgaver i kommuner og regioner. DI finder, at det går alt for langsomt – uanset, de for alle parter klare fordele. Vi mener, at der ad politisk vej skal indføres en forpligtelse for regioner og kommuner, for at få udviklingen til at accelerere, lyder kommentaren fra Jakob Scharff, branchedirektør i DI med ansvar for offentlig-privat samarbejde. Scharff er ikke fremmed over for, at danske kommuner og regioner ligefrem juridisk skal forpligtes til at konkurrenceudsætte alle opgaver, der er åbenlyst udbudsegnede! Det kender vi allerede i dag fra de statslige institutioner i dag – og det virker helt efter hensigten, siger han.
Jakob Scharff: – I en ideel verden falder det i kommunernes og regionernes lod at fokusere og koncentrere sig om at levere kernevelfærd. Det offentlige klager, og med rette, over at være presset på ressourcerne, og så er det jo besynderligt, at man helt overser muligheden for at sende opgaver i udbud, der ikke har noget med kerneopgaven at gøre. Mere end hver 15ende offentlige ansat er i dag beskæftiget med opgaver, der ligger langt fra den kommunale/regionale kerneforretning. Det svarer til +35.000 heltidsstillinger, der løser opgaver, som private virksomheder i rengørings-, ejendoms- og entreprenørbranchen mageligt kunne stå for – og i tillæg endda har de allerbedste forudsætninger for at tage sig af.
I en tid hvor alle taler for en opgaveprioritering og styrkelse af at offentlige-private samspil må tiden også være moden til, at det offentlige giver lidt mere slip på rollen som ”altmuligmand” – og trygt vælger at overlade flere opgaver til de private opgaveløsere – og således høster de gevinster, som det vil medføre. Den økonomiske gevinst kan anslås til 10/15 % i form af lavere omkostninger. Det er på den anden side af en milliard kroner, som de udbudsegnede opgaver kan generere hvis mere teknik (fx vej og park), og de støtteopgaver (som rengøring), kom på private hænder hos aktører, der har ekspertisen. I forhold til de offentlige aktører, har de private flere muligheder for at realisere og udnytte stordriftsfordele – også via nyere teknologi og bedre ressourcer til at tage sig af ledelse, rekruttering og fastholdelse, siger Scharff – og han fortsætter:
KØBENHAVN I TOP-5. – Naturligvis er det ikke sådan, at øget konkurrenceudsættelse af opgaver også er ensbetydende med, at udgifterne forsvinder. Men det er åbenlyst en genvej, hvor vores regionale og kommunale aktører med et snuptag kan reducere opgavepresset – og tillige sikre en langt mere naturlig og sund arbejdsdeling mellem den offentlige og den private sektor. Jakob Scharff peger på Københavns Kommune, der driver en rengøringsvirksomhed, der størrelsesmæssigt rangerer blandt de fem allerstørste rengøringsvirksomheder i Danmark. Af ukendte årsager, har man i København, mig bekendt, aldrig gjort sig den umage at undersøge endsige stille spørgsmålet, om andre mon kunne klare denne opgave bedre og billigere. Mere end 2000 medarbejdere har deres daglige virke med rengøringsjob for Københavns Kommune – og gør det givetvis godt, men det kunne være, at en privat aktør kunne inspirere til at løse disse opgaver endnu bedre, pointerer han. (en vinkel, som UdbudsMedia.dk følger op på)
DI medgiver at der er nogen vækst i de offentlige udbud, men finder, at det går alt for langsomt med at øge antallet af udbud.
IDEOLOGI OG MANGE NULLER. DI peger på, at den klassiske ideologi-debat om hvem der skal løse opgaverne for fællesskabet, spiller ind. Der er fortsat en modvilje og en skepsis, når debatten om offentlige kontra private opgaveløsninger er i spil. DI peger også på det forhold, at udbudsegnede detailopgaver næppe vægter så tungt i en konkret kommunal koncernøkonomi, der er kendetegnet af enorme budgetter med mange nuller.
Her kan omkostningerne til rengøring og service måske ligefrem forsvinde og forekomme mindre betydningsfulde. I sær hvis de ”kun” er i størrelsesordenen 15 – 20 millioner kroner, kan det givetvis være svært at få ørenlyd for, at netop disse opgaver er særdeles udbudsegnede. Men tro mig, der er rigtig mange gode grunde til at få afprøvet om der kan være økonomiske, personalemæssige og eller/måske endda bæredygtigheds gevinster at hente. Derfor er der nu for alvor mange gode grunde til at sadle om, gå dybere ned i den økonomiske virkelighed – og vælge et åbent samspil med de private aktører, siger Scharff.
DI anslår, at en udvidelse af udbudspligten til kommuner og regioner kan frigøre op mod 1 mia. kr. til borgernær velfærd. DI har en jævnlig både bred og aktiv kontakt med de kommunale beslutningstagere. – Vi forsømmer sjældent en mulighed for at gøre opmærksom på, hvor private aktører kan bistå kommuner og regioner med opgaveløsninger – også selvom det måske ikke lige lå for som en aktuel udfordring. Gennem kontaktmøder, besøg og fremsendelse af analyser og opfordringer har vi et bredt katalog af forslag, hvor kommuner og regioner kan finde inspiration til offentlige besparelser for mange millioner. Den nye DI Analyse fokuser på udvalgte tekniske opgaver og støttefunktioner som vedligeholdelse af veje og grønne områder, facility management (herunder bl.a. rengøring, kantinedrift og vagtopgaver) og kollektiv trafik.
DE MERE PRÆCISE TAL. I alt 36.490 af kommunernes og regionernes fuldtidsansatte varetager i dag opgaver, som private virksomheder har gode forudsætninger for at løse og som derfor egner sig til at blive markedsprøvet. Det drejer sig bl.a. om rengøringsmedarbejdere og specialarbejdere. Størstedelen af disse medarbejdere findes i kommunerne. Her kan i alt 28.450 fuldtidsansatte henføres til åbenlyst udbudsegnede opgaveområder. Gruppens størrelse skal dog ses i lyset af kommunernes samlede 417.545 årsværk. Der er en tydelig overvægt af medarbejdere, der løser udbudsegnede opgaver på de tekniske områder. Disse typer opgaver regnes oftest blandt de mest udbudsegnede. Nyere studier peger på, at kommunerne kan hente betydelige økonomiske gevinster ved at øge konkurrenceudsættelsen på disse områder. Ved at overlade tekniske opgaver og støttefunktioner til private leverandører kan kommunerne og regionerne desuden koncentrere deres tid og ressourcer om at levere kernevelfærd. Metode: Analysen er baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL. I KRL’s statistikdatabase SIRKA er der trukket data på antal årsværk samt gennemsnitslønninger fordelt på overenskomstområder, stillinger samt hvilke hovedkonti, de tilhører.
Af ukendte årsager, har man i København, mig bekendt, aldrig gjort sig den umage at undersøge
endsige stille spørgsmålet, om andre mon kunne klare denne opgave bedre og billigere
//Jakob Scharff, branchedirektør i DI
