SKI: indkøb af it-konsulentydelser

I juni måned sætter SKI et nyt dynamisk indkøbssystem for indkøb af it-konsulentydelser i drift. Systemet skal sammen med SKI’s to eksisterende it-konsulentaftaler sikre de bedst mulige rammer og vilkår for indkøb it-konsulentydelser til de mange forskellige behov i den offentlige sektor.

Nu er der åbent for optag i systemet. Og selvom det lukker igen midlertidigt den 16. maj, er der masser af tid til at komme på, fortæller udbudsdirektør i SKI, Christian Lunding: – Fordelen ved et dynamisk indkøbssystem er, at der ikke er noget loft for, hvor mange virksomheder der kan være med. Når systemet sættes i drift i juni, vil virksomheder løbende kunne ansøge om at blive optaget i resten af systemets levetid.

SKI håber på, at mange forskellige virksomheder ansøger om at blive optaget. – SKI har allerede to velfungerende rammeaftaler for indkøb af it-konsulenter med direkte tildeling. De er lette at bruge og dækker en stor del af det offentliges behov. Med det dynamiske indkøbssystem ønsker vi at skabe et supplement, hvor man kan anskaffe konsulenter med specifik teknologi- og sektorindsigt. Samtidig bliver det muligt at købe ydelser, hvor leverandøren har forskellige grader af leveranceansvar. Derfor har vi heller ikke sat store og omfattende krav til omsætning og referencer. Kravene er sat, så både nystartede og højt specialiserede virksomheder kan være med, siger Christian Lunding.

Hele nyheden finder du her: Brede rammer for optagelse i nyt dynamisk indkøbssystem for it-konsulenter – SKI

Del dette med dit netværk: