Køreklar vindmøllepark væltes af flagermus ..

HOFORs bestyrelse er netop blevet tvunget til at sætte Aflandshage Vindmøllepark i “bero”. Dermed vinker Københavns Kommune – måske – farvel til grøn strøm svarende til 300.000 husstande, 10 års hårdt arbejde og 500 millioner kroner i investering, fortæller HOFORs kommunikationschef Anders Kappel, der fortsætter:
Bestyrelsen og politikerne i København kunne ikke gøre andet. For usikkerheden i klageprocesserne betyder næsten en wild west agtig risiko til flere milliarder kr., som man jo ikke kan påføre kunderne eller skatteborgerne i København – uanset HOFORs gode, grønne motiver. Selvom et klagenævn “kun” havde 2 kritikpunkter, blev hele den 800 sider lange miljøkonsekvensrapport sendt tilbage til start. Alle kan klage over ALT igen igen. Selvom der kun var 2 kritikpunkter – og både myndighederne OG klagenævnet har behandlet alle de andre forhold grundigt.

Anders Kappel: I HOFOR har vi hele tiden gerne ville passe på flagermus, fugle og fisk. Faktisk skulle vi have bygget kunstige stenrev rundt om fundamenter, hvilket ville have været en rigtig god nyhed for fiskene i Øresund.

HOFOR har gjort ALT hvad myndighederne har krævet af os og bedt os om gennem 10 år! Og SELVFØLGELIG skal det stadig være muligt at klage. Men processerne bør ikke tage 10 år og koste 500 millioner – for så at falde på en stor usikkerhed udløst af to “mindre” ting, siger HOFOR chefen

Del dette med dit netværk: