KFST-kanonsalut: Branchekritik er ikke retvisende
KANONSALUT fra Konkurrencemyndighed: Der cirkulerer misforståelser om vandselskabers økonomiske regulering. Brancheforenings beregninger er ikke retvisende, de bygger på forkerte og urealistiske antagelser. Vandsektoren er på alle måder velpolstret – og produktiviteten i sektoren skal forbedres – lige som i resten af samfundet. Ny vandteknologi og forbedret drift vil fremme udviklingen, lyder det i klart sprog fra KFST.
Vandsektorloven, der regulerer større vandselskaber økonomisk, skal revideres. Konkurrencemyndighederne, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) siger i helt klart sprog, at de ikke kan genkende brancheaktørers kritik/synspunkter om den aktuelle regulering og dens virkninger. KFST offentliggører i en pressemeddelelse en række forhold om reguleringen og dens virkninger. Vandselskaber er monopoler, og kunderne kan derfor ikke skifte leverandør, lyder det fra KFST, der fortsætter: – Selskaberne er ikke udsat for konkurrence, og der er stærkt belæg for, at det uden regulering vil føre til unødvendigt høje priser for forbrugere og virksomheder. Det er baggrunden for den økonomiske regulering af sektoren.
KFST slår fast, at der er tilstrækkelige midler til rent drikkevand, miljøhensyn i afledning af spildevand og samfundsøkonomisk klimatilpasning. Den økonomiske regulering bidrager alene til, at forbrugerne ikke betaler unødvendigt høje priser for disse goder via vandregningen.
Vandkvalitet er forbedret! Om kvaliteten af drikkevandet, lyder det, at vandkvaliteten ikke er forringet som følge af den økonomiske regulering. En nyere analyse, som blandt andet ser på andelen af mikrobiologiske overskridelser i vandprøver før og efter den økonomiske regulering blev indført i 2011, viser også, at kvaliteten af drikkevandet løbende er blevet forbedret, efter den økonomiske regulering blev indført.
Det er ikke retvisende, når Danva (selskabernes forening) fremfører, at der ikke er penge nok til klimatilpasning. DANVA fremfører udsagn om at ”vandselskaberne hæmmes i at investere i samfundskritiske funktioner som etableringen af klimatilpasningsløsninger. Hvis de investerer 100 mio. kr., må de kun opkræve 80 mio. kr. Resten skal tages fra driften og går ud over andre områder i vandselskabet”.
Beregningerne bygger på forkerte og urealistiske antagelser: Der tages ikke højde for de politisk aftalte ændringer i reguleringen i form af de såkaldte fleksible indtægtsrammer, der anvendes en forkert metode til at beregne kommende effektiviseringskrav der er anvendt forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling, som ikke fremstår realistiske i forhold til den historiske udvikling, lyder det klare gensvar fra KFST.
KFST-beregninger viser, at der – selv under pessimistiske antagelser om selskabernes mulighed for at foretage effektiviseringer på for eksempel nye klimatilpasningsanlæg de næste 60 år – forventes at være så godt som fuld omkostningsdækning. Beregningerne giver samme konklusion, hvis tidshorisonten for investeringen er kortere. Hertil kommer den gevinst, der kan være for vandselskaberne, når de for eksempel udskifter eller reparerer dele af anlæggene med teknologisk bedre løsninger, og hvis de indhenter deres eksisterende effektiviseringspotentiale.
Det er ikke korrekt, at vandsektoren generelt mangler finansieringsmuligheder. Der er tilstrækkelig finansiering i vandsektoren. Vandselskaberne har gode muligheder for at investere i drikkevandskvalitet, miljøhensyn, forsyningssikkerhed, grøn omstilling mv.
Reguleringen rummer mulighed for at sætte priserne op, øge indtægterne og få dækket investerings- og driftsudgifter til nye projekter og aktiviteter. I perioden 2011-2019 blev der således givet penge til nye projekter for ca. 1 milliard kroner. Den økonomiske regulerings rolle er at bidrage til, at der ikke investeres til unødvendigt høje priser, som kunderne i givet fald skal betale.Derudover er der en forholdsvis stor egenkapital i sektoren – og selskaberne har generelt fordelagtige lånemuligheder – blandt andet som følge af, at det er en sektor med meget lav risiko. Endelig har vandselskaberne en del henlæggelser til disposition. I 2018 udgjorde henlæggelserne samlet set 2,3 milliarder kroner.
KFST afviser, at der skulle være grund til generel bekymring om konkurser, eller at nødvendige investeringer på vand- og klimatilpasningsområdet forhindres.
GRUNDLÆGGENDE: Reguleringen er til for forbrugernes skyld. KFST: Vandselskaber er monopoler, der har eneret på at levere eller aflede vand i et bestemt område. Reguleringen er til for at beskytte forbrugerne! National og international forskning viser, at regulering af monopolselskaber er nødvendig for at sikre, at de har effektiv drift og dermed ikke unødigt høje priser.
I Danmark har vi en næsten århundrede lang tradition for at regulere monopoler netop med det for øje. Når der via den økonomiske regulering stilles krav til vandselskaberne, lægges det blandt andet til grund, at produktiviteten i sektoren vil forbedres lige som i resten af samfundet, fordi blandt andet udviklingen af ny vandteknologi og forbedret drift vil fortsætte, slutter KFST sin pressemeddelelse
