Grøn byudvikling

Netop nu kan udvalgte kommuner søge om at få del i 56 mio. kr. i EU-medfinansiering til ‘smart’ urban innovation. Effekten af indsatsen skal være flere innovative SMV’er og reduktion af energiforbruget i byerne via ‘smarte’ og bæredygtige løsninger på byernes miljømæssige udfordringer. De store og mellemstore byer i Danmark tiltrækker flere og flere mennesker. Det sætter byerne under pres. Konsekvensen er udfordringer af blandt andet social-, klima- og miljømæssig karakter. Urbaniseringen kræver derfor, at offentlige myndigheder tænker i nye løsninger og åbner for nye muligheder, fx øget genbrug af vand og øget genanvendelse af ressourcer i spildevand og affald. 

Lige nu har kommuner med byer på over 30.000 indbyggere mulighed for at søge EU-medfinansiering til indsatser inden for bæredygtig, grøn byudvikling, som resulterer i reduceret energiforbrug og et øget antal af innovative SMV’er. 

Ansøgningsfristen er 6. januar 2017.

https://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/ansoegningsmateriale_byindsatsen_2016.pdf

Fakta: I perioden 2014 – 2020 er 72 mio. kr. fra EU’s Regionalfond øremærket bæredygtig, grøn byudvikling. Kommuner med byer på over 30.000 indbyggere kan søge midlerne, der udmøntes i tematiserede ansøgningsrunder. I denne omgang udbydes 56 mio. kr. til indsatser inden for ‘smart’ urban innovation. Kommunerne kan søge midlerne til implementering af dele af integrerede bystrategier gennem konkrete projekter. Projekter skal have fokus på at udvikle nye metoder og teknologi med henblik på at reducere energiforbruget og skabe flere innovative SMV’er. Ansøgninger vurderes i et indstillingsudvalg. Udvalget indstiller et mindre antal strategier til Erhvervsstyrelsen, som træffer endelig afgørelse om tildeling af midler fra Regionalfonden.

Del dette med dit netværk: