Akutsygehus i byggekrise

Et nyt akuthus, som er en tilbygning til Bispebjerg Hospital, er blevet ramt af en byggekrise, og nu står det til at blive både forsinket og væsentligt dyrere end forventet. Det fremgår iflg. DR af en orientering fra projektledelsen for Nyt Hospital Bispebjerg til politikerne i Region Hovedstaden.

DR fortæller, at det er den italienske totalentreprenør på projektet, Rizzani de Eccher, der er havnet i store økonomiske vanskeligheder. På byggepladsen betyder det, at der både mangler materialer, og at flere håndværkere har ikke fået deres løn. Projektledelsen skal nu i samarbejde med den politiske følgegruppe se på, hvordan de håndterer forsinkelserne.

I en mail til DR skriver den italienske entreprenørvirksomhed at “på trods af de hidtil usete udfordringer forårsaget af den globale pandemi og krigen i Ukraine, forbliver vores forpligtelse til en vellykket færdiggørelse af Nyt Hospital Bispebjerg urokkelig.”

Del dette med dit netværk: