25 millioner til partnerskaber

Det konkluderer en evaluering, der sammen med to andre rapporter markerer afslutningen af puljeprogrammet til at fremme partnerskaber og strategisk energiplanlægning i kommunerne.

Evalueringen af de to puljer på i alt 25 mio. kr. viser, at de 14 partnerskabsprojekter har givet et yderst tilfredsstillende udbytte. Partnerskabsprojekterne har involveret kommunale og regionale myndigheder, energi- og forsyningsvirksomheder, erhverv, universiteter, rådgivere, borgere m.fl. Læren har været, at det giver værdi for kommunerne og de øvrige aktører at mødes ansigt-til-ansigt – og gerne omkring konkrete problemstillinger og opgaver. – Det er værdifuldt med samarbejde på tværs af kommunegrænserne, og jeg er glad for, at der har været så stor interesse fra alle aktører i at engagere sig i den strategiske energiplanlægning. Kommunerne har en helt central rolle i energiomstillingen, for de har det lokalkendskab, der kan sikre lokalpolitisk forankring og inddragelse af borgere og lokalt erhvervsliv i omstillingen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

– Partnerskabsprojekterne viser med al tydelighed, at kommunerne spiller en stor rolle med at få omstillet energien væk fra fossile brændsler. Det er os, der er tæt på borgerne, virksomhederne og forsyningsselskaberne, og derfor har vi det lokale udsyn og den lokale kontaktflade, der er helt nødvendig for at sikre omstillingen,” siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen. Med udgangspunkt i energiaftalen dannede KL og Energistyrelsen i januar 2013 partnerskabet ’Omstilling af energien i kommunerne’ for perioden 2013-2015. Formålet med partnerskabet har været at fremme den grønne energiomstilling. Mere specifikt har sigtet været at fremme samarbejdsrelationer lokalt mellem aktørerne i omstillingen og at understøtte strategisk energiplanlægning i kommunerne.- Jeg synes, at partnerskabsprojekterne viser, at kommunerne i samarbejder på tværs af kommune- og forsyningsgrænser kan komme frem til gode løsninger og sunde investeringer. Fra KL’s side mener vi, at disse erfaringer udgør et godt grundlag for det videre arbejde med strategisk energiplanlægning, og det ser vi frem til at gå i dialog med ministeren om, siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen.

Det er lykkedes at fremme samarbejdsrelationerne, for i mange af projekterne har parterne oplevet, at det tværkommunale og regionale samarbejde giver mulighed for at tænke energiplanlægningens udfordringer og muligheder på tværs og i større helheder og geografiske områder. Jeg glæder mig meget til at se frugterne af dette arbejde. Vi skal fortsætte med at udforske, hvordan staten og kommunerne kan samarbejde fremover – og jeg synes, at et af de vigtige lærepunkter fra de forskelligartede projekter har været, at energiplanlægningen skal tage udgangspunkt i de lokale forudsætninger, siger energi-, forsynings- og klimaministeren.

Del dette med dit netværk: