Hvad blev der reelt af digitaliseringen af Danmark

Jesper Bo Seidler, Senior Manager, Product Management & Sales, EG Digital Welfare
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg på UdbudsMedia.dk skal overholde de presseetiske regler

Det kan jo kun varme og glæde at læse, at Danmark nu får udbetalt 2,2 mia. kr. fra den europæiske genopretningsfond, for at have investeret i tiltag om blandt andet digitalisering og en ambitiøs grøn omstilling. Sågar har den ansvarlige EU-kommissær for dette område Paolo Gentiloni, netop besøgt vores Finansminister og sendt gode tanker og masser af ros. Så langt så godt!

Spoler vi tiden bare lidt tilbage – til den 5. maj 2022, hvor den tidligere Socialdemokratiske mindretalsregering lancerede en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark – er der alligevel ikke idel lykke at skrive om. Den 5. maj sidste år blev præsenteret ikke mindre end 61 konkrete initiativer skulle sætte retning for, hvordan digitalisering, data og ny teknologi blandt andet kunne bidrage til

• at understøtte fremtidens velfærdssamfund,
• bidrage til den grønne omstilling,
• afhjælpe manglen på arbejdskraft,
• øge sikkerheden, styrke vækst og eksport i danske virksomheder og tillige
• sikre gode vilkår for de, der er udfordrede af digitalisering.

HOV, hvad blev der af denne opmuntrende strategi. Der er siden kommet en ny SMV–regering og sågar et ministerium for digitalisering. Digitaliseringsrådet har mødtes to gange her i 2023, og jf. referat af det første møde, blev intentionerne fra digitaliseringsstrategien genbekræftet. Den offentlige dialog om digitalisering er i dag dog skrumpet ind til en fokus på, social ansvarlighed ved anvendelse af digitale tjenester som TikTok og inklusion af svage digitale borgere og deres anvendelse af for eksempel MitID.

Hver især, er det jo fine emner … men hvad blev der lige af de store linjer? Der er jo fortsat store klimaudfordringer og arbejdskraftmangel. Områder, hvor øget digitalisering og ansvarlig anvendelse af data og kunstig intelligens, fortsat er en del af de løsninger, der bliver peget på, for at løse de udfordringer vi har med den fortsatte konkurrenceevne og velfærd i Danmark.

Den nuværende situation og mangel på retning efterlader desværre it branchen – og ikke mindst iværksætterne, uden en vital rettesnor for, hvordan Danmarks konkurrenceevne styrkes og ikke mindst realisering af alle de mål, der er sat for velfærden, klimaet og arbejdskraftmanglen. Det gør det ikke bedre, at regeringen har meldt ud, at fordi der mangler en plan for netop digitaliseringen, så er de 170 millioner kr. som er afsat til de 61 initiativer, nu givet til andre formål?

it-branchen mangler mulighed for investeringer og projekter, som understøtter de 61 konkrete initiativer – eller venter vi nu på en ny plan og en helt ny digitaliseringsstrategi fra den nye minister?

TRÆK NU I ARBEJDSTØJET, MINISTER! I min optik er der akut behov for, at man politisk trækker i arbejdstøjet og sikrer, at bl.a. følgende kommer øverst på agendaen:

1. Manglen på arbejdskraft er stigende og tillige en barriere for såvel konkurrenceevne og velfærd.

Danmark står med en stor udfordring i forhold til manglen på arbejdskraft. Ikke mindst sundhedsvæsenet er ramt, hvor der lige nu er over 5.000 ubesatte sundhedsfaglige stillinger som SOSU og sygeplejersker. stillinger. Dertil skal man lægge, at mange indenfor det sundhedsfaglige område snart går på pension.

Det kan undre, at man politisk ikke har sat fokus på:

• Øget data- og teknologianvendelse i sundheds- og velfærdssektoren
• Skalering af løsninger, der allerede har vist, at de virker
• Adgang til samlede sundheds- og sociale oplysninger for både patienter, borgere og medarbejdere

2. Den grønne omstilling står for stille

Der er behov for en digital acceleration af den grønne omstilling, hvis vi skal nå vores klimamål for 2030. Samtidig befinder vi os i en energikrise.

Skal vi nå i mål, bliver vi nødt til at udbrede anvendelsen af grønne, digitale løsninger og øge adgangen til forsynings-og klimadata, så vi kan reducere vores ressourceforbrug og skabe en digital grøn innovation. Den nuværende energikrise gør det f.eks. helt oplagt at skubbe massivt på IoT-teknologier til at optimere energiforbruget i vores boligmasse.

Det kan undre, at man politisk ikke har sat fokus på:
• Langsigtet handlingsplan for digital acceleration af den grønne omstilling
• Klimavenlige energi- og forsyningsydelser via øget adgang til måledata
• Effektiv grøn omstilling gennem grønne indkøbskriterier

3. Danmark og danskerne skal rustes til fremtiden

Danmark er som det fremgår foroven med helt fremme i front med digitalisering, men vi halter bagud på de digitale kompetencer, som er hele forudsætningen for vores fremtid.

Det kræver uddannelse i digital forståelse og dannelse på grund- og ungdomsuddannelser – samt relevant efteruddannelse for voksne.

Jeg mener, at vi skal styrke de offentlige IT-organisationer, så offentlige ordregivere bedre matcher leverandørerne strategisk og teknisk. I dag hersker der, en uheldig ubalance, så det er nødvendigt med mere modne offentlige it-organisationer og gerne gennem brug af fællesskaber som Statens IT og Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Man kan frygte at nuværende ”laden-stå-til-tilstand” blot er et forvarsel om regeringens prioritering af den digitale agenda. Det er helt sikkert, at vi fortsat vil stå med udfordringer med klimaet, arbejdskraftmanglen og velfærden, såfremt regeringen fortsætter med at nedprioritere den digitale agenda.