Dialog og viden fremmer bæredygtig udvikling

Jeg har i de seneste år set både gode og mindre gode eksempler på håndtering af miljørigtige og bæredygtige produkter og løsninger i offentlige udbud. Det er indimellem to skridt frem og et tilbage. Senest har jeg set eksempler, hvor det er gået helt baglæns. Byggeriet har været helt fremme med nytænkende bæredygtige bygninger, hvor dette har været et væsentligt kriterie i evalueringerne. Når det gælder varekøb, er der desværre lang vej endnu … se også kommentarerne efterfølgende fra Højager Belysning.

Hvad er det der gør, at vi ikke ser mere seriøs vægtning af miljørigtige og bæredygtige produkter?

Er det den manglende konkurrence vi er usikre på? Dvs. at alle så ikke vil kunne byde ind, hvis der sættes for høje krav til miljørigtige produkter og løsninger?

Nogen vil givetvis mene, at der så ikke er tale om ligebehandling hvis der stilles højere minimumskrav eller der indsættes underkriterier med vægtning af miljø og bæredygtige løsninger! Omvendt kan man vel også argumentere for, at manglende krav eller vurdering af miljø og bæredygtighed i offentlige udbud er i strid med ligebehandling af tilbudsgivere?

Politikere, offentlige interesseorganisationer, offentlige direktører og indkøbschefer efterspørger stadig flere miljørigtige og bæredygtige løsninger og produkter.Desværre er det sådan, at når det private erhvervsliv så investerer i udvikling af innovative nye miljørigtige og bæredygtige produkter og løsninger, så taber de oftest udbuddene på pris. Det skyldtes kort og godt, at mange offentlige udbud stadig tildeles på basis af den laveste pris, eller hvor prisen vægter meget højt – og med meget få miljø-mindstekrav.

I nogle udbud er miljørigtige produkter dog vægtet, men igen i forhold til markedets laveste fællesnævner. Point gives ud fra leverandørens angivelse med et ”flueben”, om de har miljørigtige produkter eller ej – eller hvor mange de har. Dette ud fra en fastsat beskrevet specifikation. I forhold til afvigelsen mellem leverandørernes evne til at udvikle de bedste miljørigtige og bæredygtige produkter og løsninger, giver dette ikke den rette konkurrence!

Hvordan kan vægtning af miljørigtige og bæredygtige produkter gøres bedre?

Kunne man tænke sig, at tilbudsgivers miljørigtige produkter blev evalueret – og at den procentvise afvigelse på miljøforbedring blev fratrukket i procent på varelinjeprisen for de miljørigtige produkter?

Man kunne jo ønske at flere ordregivere ville anvende/indarbejde totaløkonomiske overvejelser, LCC (Life Cycle Costing)-økonomiske modeller for cirkulærøkonomi ind i evalueringsmodellerne eller i det mindste TCO-modeller

Brugen af sådanne modeller vil indebære, at det offentlige betaler en del af prisen for at få deres behov for miljørigtige og bæredygtige produkter og løsninger udviklet – og det vil gøre konkurrencen mere lige.

Dette er bare nogle ideer til, hvordan offentlige ordregivere kan tænke innovativt og udvikle evalueringsmodeller der tilgodeser samfundet.

Det er jo ikke kun nytænkende og dygtige virksomheder, der skal tage samfundsansvar, risiko og investere i miljørigtig og bæredygtig produktudvikling, og herefter sælge sine produkter til det offentlige uden profit. Det drejer sig om samarbejde og en win win løsning!

Indarbejdes sådanne vurderinger, vil det sikkert også give flere virksomheder incitament til at udvikle nye produkter og løsninger, da de dermed kan se en reel forretningsmæssig værdi i produktudvikling af bedre miljørigtige produkter og løsninger.

Hvis Danmark skal nå de ambitiøse klimamål, skal offentlige ordregiver prioritere innovation, og den pris det koster at udvikle miljørigtige og bæredygtige produkter, i deres udbud. Og Ja det kan juridisk godt lade sig gøre uden det er i strid med ligebehandlingsprincipperne.

Bliver kontrakterne så for dyre…. måske? – Men har Danmark råd til at lade være….?

Nogle kommuner har budgetteret med køb af ”miljørigtige løsninger”. Der er god grund til at opfordre til, at flere følger efter. Måske skal der en økonomisk post med en tilhørende pulje på finansloven. En pulje, som de offentlige instanser, der kan fremvise indgåelse af “grønne” og bæredygtige kontrakter, kan søge.

Lad os nu komme i dialog og hjælpe hinanden til en fælles god forretning – og det, hvad enten det er samfundsøkonomi eller virksomhedsprofit, der bliver målt på hos de offentlige og private virksomheder.

Præsentation

Charlotte Hardam skriver om forretningsudvikling, udbud og strategisk samhandel mellem offentlige og private virksomheder på UdbudsMedia.dk. Charlotte går gerne forrest, når det gælder offentlig/privat samarbejde med henblik på innovation for bedre bæredygtige og miljørigtige kontrakter.

Læs mere om Charlotte Hardam

Kommentar fra Højager Belysning:

 MILJØMÆRKER? Mange kræver miljømærker for at dokumentere de er miljøvenlige. Problemet med miljømærker er, at de ikke har de nyeste produkter med. Dette, da det tager en vis tid at blive certificeret, så det typisk er produkter der er 1 til 2 år gamle.

Miljømærkerne er specielle i Skandinavien og bruges ikke i resten af verden, så de store producenter fravælger disse mærkninger, da de er dyre at vedligeholde (skal løbende betale en procentdel af omsætningen til certificeringsinstituttet) – og aldrig/sjældent har de nyeste produkter med da det Skandinaviske marked i forhold til verdensmarkedet ikke er ret stort.

TCO? TCO modellen er også et godt værktøj, men er svær at gennemskue for folk uden teknisk viden om de specifikke produkter, så her er markedsdialog også meget vigtig.

Problemet her er ofte at institutionen der køber nye lyskilder ikke bliver belønnet for energibesparelsen, da det afregnes over et andet budget der ikke bliver administreret af institutionen. Så valget falder typisk på den billigste lyskilde der opfylder kravet til lys men ikke er optimal i henhold til energi og levetid i en TCO betragtning.

DYNAMISKE UDBUD? Som vi ser det er det vigtigt at udbuddene bliver lavet som dynamiske udbud der sikre at også de nyste produkter på marked er indeholdt i udbuddet og løbende kan integreres i købsprocessen. SKI udbuddet på lyskilder er et godt eksempel på et udbud, der sikre at nye produkter løbende kan integreres i udbuddet.

Skriv en kommentar

avatar
Copy link
Powered by Social Snap