Danmark: Et foregangsland i at drømme.

Det undrer mig fuldstændigt, at politikerne helst vil sole sig i at sige et stort milliardbeløb i stedet for at tilpasse lovgivningen, så eksisterende teknologier kan udnyttes og skabe reelle her og nu gevinster til gavn for klimaet. Sådan skriver direktør Lars Bonderup Bjørn fra energiselskabet EWII i en aktuel kommentar til artikel i Ugebrevet Mandag Morgen, hvor man kan læse, at teknologien til CO2 fangst ikke er super velfungerende.  – Gevinster der akkumuleres, mens vi venter på de teknologiske gennembrud overses. Danmark er blevet fattig på handling og rig på ambitioner. Vi er blevet foregangsland i at drømme, skriver han.

Han peger på, at der er meget længere i mål, end det billede der tegnes i medierne. Markedsføringsmaskinerne fra virksomheder, der skal forsvare aktiekurser eller vaske virkeligheden grøn har tromlet gennem medielandskabet, og nu er politikerne i defensiven og insisterer på, at teknologien nok skal komme. Og det skal den såmænd nok på et eller andet tidspunkt. Vi skal også nok få omstillet handelsflåden og luftfarten til grønne brændstoffer på et eller andet tidspunkt!

Del dette med dit netværk: