Regionsportal giver overblik

 

 

På siden vil regionerne kommunikere åbent og aktivt om regionernes indkøb. Og leverandører, samarbejdspartnere og andre interesserede vil for første gang kunne finde blandt andet samlede oversigter over kommende, aktuelle og gennemførte fællesudbud – herunder information om opstartsdato, de deltagende regioner i udbuddet og den ansvarlige region for udbuddet.

 

Formand for Styregruppen for Regionernes Indkøb, Jacob Stengaard Madsen, Regionsdirektør i Region Midtjylland, ser mange fordele ved den nye hjemmeside: – Regionsudbud.dk vil udbrede kendskabet til Regionernes Fælles Indkøb, skabe mere åbenhed om regionernes strategiske prioriteringer og give leverandørerne bedre mulighed for at planlægge udbudsforløb i god tid. Hjemmesiden vil dermed også understøtte regionernes fælles strategi for indkøb og strategiens mål om at frigøre én milliard kroner på indkøb frem mod 2020.

 

Lige nu rummer siden information om over 10 aktuelle udbud, 35 gennemførte udbud og mere end 50 kommende udbud. For fuld information om kommende udbud henvises altid til portaler som udbud.dk eller TED. Udover oversigterne over udbud indeholder siden også regionernes fælles strategi for indkøb, regionernes samarbejdsaftale om fælles udbud og de enkelte regionernes indkøbspolitiker samt kontaktoplysninger på regionernes indkøbsafdelinger. Man vil også kunne læse om organiseringen af RFIog om RFI’s vision, formål og arbejdsopgaver.

 

Læs mere: www.regionsudbud.dk

Del dette med dit netværk: