Unfair konkurrence

DI Rådgiverne følger op, og mødes med embedsmænd fra netop Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet for at diskutere udfordringer med unfair konkurrence fra det offentlige, Det fortæller branchedirektør i DI Henriette Søltoft.

Rådgiverne har været udfordret af meget lave priser fra offentlige institutioner i konkurrencesituationer, og har undret sig over, hvor langt offentlige institutioner må bevæge sig ind på kommercielle markeder. Konkurrencerådet anbefalede i maj 2016, at offentlige institutioners prisfastsættelse skulle ændres til OECD’s konkurrenceneutrale principper. Og at der skulle opstilles klarere kriterier for, hvilke aktiviteter offentlige institutioner har lov til at udføre i konkurrence med private virksomheder

DI Rådgiverne har siden skubbet på for politisk handling for at afskaffe unfair konkurrence. Minister for Offentlig Innovation, Sophie Løhde, har netop offentliggjort, at hun i samarbejde med økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll og erhvervsminister Brian Mikkelsen vil afskaffe offentlig opgavetyveri.

Del dette med dit netværk: