Giv kommunerne friere energirammer
KL debatindlæg: Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, Birgit S. Hansen.
Det handler om at reducere energispild i bygningerne Målet om at stoppe energispild i bygninger kan nås på flere måder – renovering er ikke den eneste. Og det er lokalt, at man har viden om, hvad de bedste løsninger er. Giv derfor kommunerne frihed til at vælge blandt alle de løsninger, der er til rådighed, til at skabe bæredygtige bygninger.
Der er god grund til at stille skarpt på klima i bygninger. Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning stammer fra drift af eksisterende bygninger og nybyggeri; den største del når bygningen opføres. Derfor er det sund fornuft at passe på, bevare og forbedre de bygninger, vi allerede har.
I kommunerne bakker vi derfor op om EU-Kommissionens ambitioner om at opnå energibesparelser i bygninger. Energieffektiviseringer prioriteres allerede højt i kommunernes arbejde med DK2020-klimahandlingsplanerne.
Hvordan griber vi arbejdet med bygningsdirektivet an? EU-Kommissionen har præsenteret forslaget til et nyt bygningsdirektiv, som skal sikre, at EU-landene renoverer millioner af bygninger.
Landene skal blandt andet hæve alle boligejendomme med energimærke G med mindst ét niveau inden 2030 og skal alene opføre bygninger med et neutralt klimaaftryk fra 2030.
“De fleste af de bygninger, vi har i dag, vil stadig eksistere i 2050. Derfor er vi nødt til at renovere dem, hvis vi vil nedbringe deres energiforbrug og udledninger,” har Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, sagt.
Altinget By og Bolig giver ordet til fagfolk, interesseorganisationer og politikere, som i den kommende tid tager debatten om, hvordan de vil have grebet arbejdet med bygningsdirektivet an.
Har Kommissionen fokus rettet mod de rigtige steder? Hvor højt eller lavt er ambitionsniveauet? Og hvor vil eventuelle problemer kunne opstå?
Direktiv har ensidigt fokus. Men bygningsdirektivet lægger op til et ensidigt fokus på renovering, selvom CO2-gevinster kan opnås på flere måder.
Kun at prioritere ét virkemiddel er ikke alene snæversynet. Det medfører også reel risiko for, at vi overser andre veje til målet, der bedre tilgodeser både klima og økonomi. Herudover deler vi DI’s bekymring i denne temadebat om, hvorvidt det er klogt at forcere energieffektivisering i den dårligste del af bygningsmassen.
En klog klimaindsats i bygninger skal bygge på viden. Helt centralt er det at vide, hvornår der er aktivitet i bygningen. Det er ikke nok, at en idrætshal har et godt energimærke, hvis hallen står tom halvdelen af dagen.
Derfor er første skridt at skabe overblik over aktiviteterne i de forskellige bygninger, så hver kvadratmeter udnyttes bedst.
Hverken godt for klimaet eller økonomien. Derudover kan vi i kommunerne med fordel gøre større brug af datastyring i bygningerne. På den måde er det muligt at sørge for, at el, varme og afkøling kun er slået til efter behov. Og det bliver nemmere at opdage og rette fejl som løbende toiletter og defekte anlæg og at styre bygningen intelligent ud fra eksempelvis vejrforhold og energipriser.
Først når man er sikker på, at bygningerne anvendes og styres klogt, giver det mening at se på energirenovering. Der er altså en række trin, som Kommissionen springer over, når de i forslaget til bygningsdirektivet binder kommunerne til at renovere sig til energieffektiviseringer.
Det er hverken godt for klimaet eller økonomien, fordi priserne på byggematerialer er strøget i vejret, og fordi energirenovering konkurrerer med andre udgifter til cykelstier, skoler og børnehaver under kommunernes anlægsloft.
Hold fokus på målet. Regeringen kan derfor både fremskynde den grønne omstilling og nedsætte risikoen for en overophedning af økonomien ved at holde fokus på målet og ikke midlet.
Derudover skal data fra forsyningsselskabernes forbrugsmålere stilles til rådighed for bygningsejerne. Det er afgørende for kommunernes arbejde med at undgå energispild, som mange kommuner allerede er i fuld gang med – blandt andet i det fælles udviklingsprojekt Databaseret Energiledelse.
Fokus på midler må aldrig blive vigtigere end målet. Vi har brug for en regulering, der fremmer den grønne omstilling på den mest bæredygtige måde. Derfor håber vi i kommunerne, at forslaget til bygningsdirektivet bliver justeret, så der rettes op på denne ubalance.
