Forsyningstilsynet ser på millionbonus
Byrådsmedlem Musa Harmanci, der sidder i byrådet i Furesø Kommune for Venstre, blev både vred og forarget, da han læste, at den afgående direktør for det lokale fjernvarmeselskab, Farum Fjernvarme, får et gyldent håndtryk på i alt 12,4 millioner kroner – og at Fjernvarmeselskabet angiveligt søgte at snige fratrædelsesordningen ind i årsregnskabet under en mytisk note. Det fortæller DR.
Politisk chef Rune Moesgaard i Dansk Fjernvarme, betegner fratrædelsesordningen som helt ekstraordinær. En sag, der ligger langt, langt ud over, hvad der kan genkendes fra andre steder, siger han til P1 Morgen – og supplerer: – Det er klart, at ledelser og bestyrelser i fjernvarmeselskaber skal jo være klar over, at deres dispositioner skal være i selskabets, sektorens og ikke mindst forbrugernes interesse. Og det kan jeg godt forstå, at man kan stille spørgsmålstegn ved her, siger Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme.
Nu går Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med forsyningsselskaber ind i sagen – og udbeder sig oplysninger om den omstridte fratrædelsesordning.