SKI-direktør: Nuancer af grønt

Der er talrige bud på, hvad der er grønt, når vi taler med virksomhederne om, hvad det offentlige skal købe; buddene er bare ikke de samme. Hvis vi skal løfte flere grønne ambitioner fra smarte budskaber til konkret praksis, er enighed og ensartede standarder en afgørende faktor.

Debatindlæg af Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør i SKI, bragt i Børsen den 7. december 2023.

Der går en stærk, grøn strøm gennem vores samfund, og det glæder mig at se, hvordan det medfører større interesse for det offentlige indkøb.

Det er på sin plads, for det offentlige køber hvert år ind for over 400 milliarder kroner, der blandt andet dækker bleer, konsulentydelser, computere, byggeri og anlæg. Bruger vi de penge klogt, kan de gøre en forskel for den grønne omstilling.

SKIs direktør peger i debatindlægform på

  • Vi behøver ikke at vente på, at vi får en perfekt måde at opgøre CO2-belastningen på. Vi har faktisk ikke tid til at vente på perfekte data og metoder. Men vi har brug for, at der er ensartethed og gennemsigtighed, for at vi som ordregivere kan stille de rette krav. Vi bidrager meget gerne til dét arbejde også.
  • Vi kommer ikke uden om, at der er mange nuancer af grøn, men vi har brug for, at virksomhederne bekender kulør og samarbejder – både med hinanden og med os. Vi har langt henad vejen et godt og konstruktivt samarbejde med erhvervslivet og brancheorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv.
  • Vi er på samme hold, og vi vil det samme. Lad os nu i endnu højere grad trække i samme retning og få skabt klare standarder for en grønnere fremtid.

Læs hele debatindlægget her: Debat: Der er for mange nuancer af grønt i erhvervslivet, når det offentlige køber ind – SKI

Del dette med dit netværk: