DI: Dum og ulovlig Regions-beslutning om brug af 276 millioner

Prisspring fra 68 millioner kroner til 276 millioner kroner for et sygehusvaskeri. Det får Dansk Industri (DI) til at tordne mod en beslutning i regionsrådet for Region Sjælland. En klage til Ankenævnet er også på vej, lyder det fra branchedirektør i DI, Jakob Scharff. – Ud over at det formentlig er den dummeste beslutning, jeg længe har set, så er det også vores skarpe vurdering, at den er ulovlig. – Dybest set rejser det her spørgsmålet om regionerne er deres ansvar voksent, siger Scharff til Ekstra Bladet.

DI varetager blandt andet interesserne for private vaskerier, som har stået for en del af vaskeriet efter det gamle sygehusvaskeri ved Holbæk Sygehus nedbrændte i 2018. Og de har mere end rigelig kapacitet til stå for vaskeriet, uden at der skal postes 276 millioner skattekroner i byggeriet først. – Vi har råbt op om, at der ikke er grund til at spilde 276 millioner – for man kan bare spørge de erhvervsdrivende, om de kan løfte opgaven, og det kan de. – Vi mener, at det er ved siden af et helt fundamentalt princip i forvaltningsloven, nemlig det om forsvarlig økonomisk forvaltning, og vi vil nu sammen med brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning indbringe en klage til Ankestyrelsen, der fører tilsyn og kontrol med kommuner og regioner, siger Scharff til avisen

Det er kort og godt ikke økonomisk forsvarligt brug af skatteborgernes penge, at Region Sjælland vil bruge 275 millioner kroner på et nyt sygehusvaskeri – et projekt, der står til at blive fire gange dyrere, end man oprindeligt havde budgetteret med.

Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) affejer dog den hårde kritik fra DI.

Del dette med dit netværk: