Opkøb skaber oligopol

Modsætningsfyldt Mercell-fusion?

MILLIARD-OPKØB skaber uro, er det et varsel om højere priser og ringere kundeservice? – Det styrker åbenlyst Kapitalfonden Viking Ventures, men det svækker i alvorlig grad konkurrencen om de offentlige opgaver via forskellige konkurrence-platforme/værktøjer. Sådan lyder kommentaren til norske Anbud365.no fra Jacob M. Landsvik, der er indkøbschef på Universitetet i Oslo.

Landsvik er regulært set urolig for konkurrencen efter Mercells milliard-opkøb af Visma.

Mercell-gruppen vækster aktuelt internationalt sammen med Viking Venture, som er specialiseret i at investere i nordiske B2B SaaS-virksomheder (SaaS står for Software-as-a-service).

I Danmark er Mercell-gruppen repræsenteret ved virksomhederne Mercell, Innovasion, UdbudsVagten, EU-Supply, TrueLink, Tricom, Comcare – og nu også Visma Commerce. Tilsammen rummer disse selskaber en portefølje, der sikrer, at Mercell-gruppen har en solid position i hele værdikæden fra indkøber til leverandør – og det endda både før, under og efter en udbudskontrakt bliver tildelt.

SVAG KONKURRENCE. – At styrke Mercells internationale fodaftryk har vært en klar strategi fra starten, citeres partner Joar Welde i Kapitalfonden Viking Venture, for i Anbud365.no.

– Dette opkøb styrker åbenlyst Kapitalfonden Viking Venture, men det svækker i alvorlig grad konkurrencen på det offentlige marked. Specifikt har konkurrencen på denne del af markedet længe været svag med kun tre leverandører. Dette efter Vismas opkøb af firmaet Amesto for 3-4 år tilbage. Og nu er det så hen over natten meddelt, at situationen endda har udviklet sig til et oligopol, siger indkøbschefen og fortsætter:

– Det er ikke en god nyhed for de offentlige udbydere, som lever af, og tror på en sund konkurrence i et vigtigt marked. Jacob M. Landsvik tilføjer:  – Offentlige udbydere har de seneste 10 år bidraget til fremme af digitale anskaffelsesprocesser. En ”op ad bakke”-opgave i et svært marked med få leverandører. Lige nu fremstår det noget modsætningsfyldt, at Mercell udbyder konkurrencefremme – og selv udvikler sig til et oligopol. Det kan ikke være helt nemt at leve med, siger indkøbschefen. – Det vi oplever lige nu, er, at konkurrencen svækkes – og det betyder oftest prisstigninger via dyrere produkter og ringere service. Det er nu op til Mercell at gøre denne forventning og disse antagelser til skamme, slutter Jacob M. Landsvik. (foto: Anbud365.no)

Del dette med dit netværk: