Kontorchef afviser bestikkelse

Betalte først for køkken med fem års forsinkelse. En tidligere kontorchef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse nægter i Retten i Holstebro alle anklager om at have modtaget bestikkelse. Anklagemyndigheden mener, at kontorchefen har ladet sig bestikke med køkken og el-markise til sit sommerhus. Det fortæller /ritzau/

Kontorchefen skal også have modtaget en vaskemaskine og emhætte uden at have betalt. Ifølge anklagen har kontorchefen modtaget bestikkelse for i alt 124.743 kroner.

Men sådan hænger det nu alligevel ikke lige sammen, forklarer den tidligere kontorchef. Han fik i 2014 et køkken installeret i sommerhuset. Fem år senere fandt han så ud af, at han ikke havde en regning på det – ifølge Anklagemyndigheden skete dette, fordi han fik kolde fødder, bl.a. fordi Rigsrevisionen samme år rettede samme år hård kritik af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for manglende kontrolprocedurer. Regning for køkkenet betalte han i slutningen af 2019. Kontorchefen anklages ligeledes for at have fået en el-markise til sommerhuset betalt af en leverandørvirksomhed til Forsvaret. I første omgang afviste han over for politiet, at han overhovedet havde haft en el-markise på sommerhuset.

Det var lige så tåbeligt, erkender han nu i retten – og forklaringen er ændret til, at han angiveligt gav en kollega i styrelsen 15.000 kroner i kontanter for at skaffe ham markisen – og så sørgede kollegaen for at bestille og få markisen opsat. Alligevel blev markisen pillet ned hele 5 år senere, da sagen om rodet i ejendomsstyrelsen dukkede op. Der ventes dom inden sommerferien.

Del dette med dit netværk: