Bæredygtigt træ og papir

Samarbejdet mellem en af Danmarks grønneste kommuner og den globale NGO handler ikke kun om kontrol og opfølgning på krav, men også udbredelse af viden. Sådan lyder det fra siger Tommy Nielsen, Indkøbs- og udbudskonsulent i Aarhus Kommune, der fortsætter: – Det er vigtigt for os, at vores leverandører har den nødvendige viden, og at vi får feedback på de krav, vi stiller. Derfor er det et naturligt skridt at invitere dem til informationsmøde og dialog i plenum.

Aarhus Kommune og FSC Danmark er gået sammen om at udbrede kendskabet til bæredygtige, certificerede træprodukter og klæde leverandører på til at leve op til kommunens krav om bæredygtigt træ og papir. Aarhus Kommune krav om, at alle træbaserede produkter skal have en lovlig og bæredygtig oprindelse.

”First mover”. Indkøb & Udbud i Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune samarbejder med FSC Danmark for at udbrede kendskabet til certificeret, bæredygtigt træ og papir hos en bred gruppe af nuværende og kommende leverandører. FSC er en global certificerings- og mærkningsordning til træ og papir fra bæredygtige skove og ansvarlige kilder. FSC anerkendes af organisationer som WWF

Et af nøglepunkterne i samarbejdet mellem Aarhus Kommune og FSC Danmark er at sikre ordentlig dokumentation for, at produkter af træ, der købes og anvendes i Aarhus Kommune, kommer fra bæredygtige skove, genbrug eller andre ansvarlige kilder.

Del dette med dit netværk: