Hvornår-er-nok-nok?

– Den gule lampe er tændt, sådan lyder den politiske kommentr på Lolland efter at sagen om kritisable leverancer (mangel på samme) kom op i medierne.

TV2: En aktindsigt viser, at Lolland Kommune på otte måneder har modtaget 266 henvendelser fra borgere og pårørende, hvoraf omkring 250 kan karakteriseres som klager eller bekymringer over hjemmeplejen. Det er utilfredshed med alt fra manglende rengøring, manglede bad og manglede medicin.

Kommunen har ikke selv fundet belæg for, at Pleje Plus har brudt kontrakten med kommunen, men i færre end 10 sager skal et eksternt tilsyn undersøge, om der har været kontraktbrud. TV2 har ikke kunnet få oplyst, hvor mange af klagerne, der kommer fra samme borgere.

En borger fik ikke sin nødvendige medicin. En anden blev glemt på en toiletstol af en nattevagt. Klagerne er haglet ind over det private plejefirma Pleje Plus, som siden juni 2016 har leveret hjemmepleje i Lolland Kommune.Siden det private firma overtog 456 plejekrævende borgere, har Lolland Kommune modtaget 266 henvendelser fra borgere og pårørende, hvoraf omkring 250 kan karakteriseres som klager.

Indkøringsvanskeligheder? Fhv. minister, Henrik Høgh (V), viceborgmester i Lolland Kommune: – Det var en meget svær overdragelse mellem det tidligere hjemmeplejefirma og det nye, som gjorde, at der de første tre måneder var særlige problemer, siger han til TV 2.

– Den gule lampe er tændt. Og det er en skærpet opmærksom på dagligdags service. Er man der til tiden, og leverer man en ordentlig service, lyder den politiske vurdering fra Henrik Høgh.

 

Del dette med dit netværk: